Via telepati har Matmos fået dusinvis af forsøgspersoner til at beskrive, hvordan duoens niende plade skulle lyde. Humbug? Også i dén grad, men det er en skæg historie – og dét er en af grundene til, at The Marriage of True Minds er en fremragende plade.
Tag - legesyg
Deastro: Moondagger
Man kan let misunde Randolph Chabot, at han har så meget livsglæde, så mange idéer og så meget energi, der skal ud. Desværre er hans mangefacetterede synthpop så overstadig og hektisk, at man bliver lige så træt, som man bliver glad af at lytte.
Solhorn: Himmelbjerg
Michael Mørkholt har sammen med en flok af sine musikalske legekammerater pakket musikskoleinstrumenter og en laptop i rygsækken og er taget på travetur i naivitetens landskab. Det er der kommet en fin og munter omgang organisk electronica ud af.
The William Blakes: Dear Unknown Friend
Med den svære toer har danske The William Blakes begået et utraditionelt, ujævnt og udforskende album. Men spørgsmålet er, om det er et udtryk for kreativt storsind eller dårlig dømmekraft?
YACHT: I Believe in You. Your Magic Is Real
Hvor han før har stået i kulissen og diskret sat sit aftryk på et utal af udgivelser på den alternative scene, dukker Jona Bechtolt nu op i hovedrollen i sit eget soloprojekt, YACHT. Bechtolts tredje soloalbum er et sandt sansebombardement, hvor der ikke er blevet sparet på krudtet.
Kim Hiorthøy: My Last Day
Oppe i Norge, der boede tre trolde. I 1973 fik de selskab af Kim Hiorthøy, som med sit seneste album endnu en gang viser, at han er et stort legebarn med musikalsk tæft. Gennem elleve skæringer forfører han lytteren med akustisk elektronika, der er naiv og fantastisk charmerende. Selv troldene danser med.
Kirsten Ketsjer: FFFFOO K TSSCCH
Kirsten Ketsjer slår med deres tilsyneladende lette toer fast, at de er noget nær Danmarks bedste alternative rockband – på trods af at de insisterer på ikke at være noget som helst andet end sig selv og en oplevelse.
CocoRosie: The Adventures of Ghosthorse and Stillborn
Med udspil nummer tre får CocoRosie sat ekstra skarp og intelligent kant på deres spindsfindige musikalske univers. Det er bestemt værd at tage sig tid til en tur i karussellen med de vitale vintage-vanvittige søstre – hvis man ellers er til operasang, blid rap og mærkelige instrumenter.
Band Ane: Anish Music
Det myldrer med sjove idéer, pudsige indfald og heroiske eksperimenter på Band Anes debutalbum Anish Music. Ikke alt er lige godt, men i sidste ende scorer albummet pluspoint på sin uknægtelige tillid til, at man kommer længst med leg.
Jab Mica och El: ABC Hej I’m Cola
Jab Mica och El redder ikke verden, udtrykker ingen holdninger til sulten i den 3. verden, er ikke globaliseringskritikere og skildrer heller ikke verdens forfald. Duoen og deres venner spiller bare en munter electronica-udgave af musikken fra 80'ernes Fjernsyn for dig. Og det gør de aldeles fremragende.
Toy: s.t.
Fra det charmerende norske selskab Smalltown Supersound lanceres Toy; en lille perle af ny-naivistisk legetøjs-electronica, der uundgåeligt vækker enhver given lytters glemte barndomsdrømme. Toy fortryller fra start til slut.
Cherubs: Uncovered by Heartbeat
Franz Ferdinand møder Interpol med David Byrne som forsanger. Det er en ganske præcis beskrivelse af debuterende norsk-engelske Cherubs, der leverer lige over en halv times legesyg og interessant rock på debutalbummet, der lige mangler det sidste for at være virkelig overbevisende.
Department of Eagles: The Cold Nose
Newyorker-duoen har tydeligvis leget sig frem til udtrykket på deres debutplade. De når at komme omkring folk, hiphop, retrorock, krautrock, anstrøg af jazz og singer/songwriter-numre. Det er til at blive kulret af ... men også ret så charmerende udført.
Hess Is More: Tip Top Dynamo
En musikalsk jordomrejse på 50 minutter. Sådan kan man kort karakterisere det spraglede debutalbum Tip Top Dynamo fra danske Hess Is More.
The Unicorns: Who Will Cut Our Hair When We’re Gone?
The Unicorns eksisterer ikke længere, og det er ærgerligt. For deres sidste plade Who Will Cut Our Hair When We’re Gone? er et lille livsbekræftende popmesterværk, der forryger og underholder fra start til slut. Legesygen har sjældent haft så stor en plads på et album.
Faux Pas: Interested/Interesting
Ep-debuterende Faux Pas har rock-ambitioner og spiller rock. Rock, rock, rock. "Ordinært," tænker du måske. Men tænk lidt videre. For med musikalske krumspring og sært funky kraftudladninger forandrer Faux Pas banalitet til noget, der måske en dag kunne gå hen og skabe fremtidsminder.
The Russian Futurists: Let’s Get Ready to Crumble
Måske har Matthew Adam Hart været meget ensom på soveværelset i Canada, hvilket kan forklare, hvorfor The Russian Futurists lyder som en børnefødselsdag på electropop-diskotek i et naturreservat.
The Planet The: Physical Angel
Efter en uheldig navneændring (The Planet The!) er denne Portland-trio klar til at vælte verden og tilfældige mennesker, der måtte stå i vejen. Eksperimenterende leg med musikken for alle pengene!
Voks: Vaks vanskab ak
Vaks vanskab ak er en dejlig samling af barnlige og hippieagtige tegnefilmssoundtracks, der blander gammeldags sangskrivning og eksperimenterende electronica på en original måde.
The King of France: Salad Days
I en tid, hvor New York fremmaner gennemstilede og coole bands på samlebånd, fremstår The King of France som et friskt tiltag. Her er de tabloid-hysteriske, stilige modeldrenge udskiftet med et musikalsk legebarn. Desværre gemmer barnet sig mere, end godt er, og den helt store oplevelse udebliver.