14 år er der gået, siden de legendariske indierockere Sebadoh sidst udgav nyt. Pausen til trods er Defend Yourself lige så frisk og fersk i kødet, som bandet var i sin storhedstid i 90'erne. Albummet er på mange måder en tur tilbage til rødderne, men heldigvis gjort på en måde, hvor det ikke lugter af genbrug. Et vellykket og kærkomment gensyn.
Støjrockerne rumsterer på ny. Det drypper af nostalgi, men variationer spores. Nok nærmer vi os 30-årsdagen for debuten, men J Mascis’ spade er langtfra rusten.
Lou Barlow beviser endnu en gang, at han kan noget med lo-fi og ballader. Men det er ved at være et lige lovligt sikkert kort at spille igen og igen.
Der er efterhånden gået fire år plus det løse, siden Lou Barlow sidst udgav et album under eget navn. Men han har nu også haft en del at se til. Lige omkring udgivelsen af Emoh annoncerede Barlow og resten af Dinosaur Jr. nemlig, at de havde begravet stridsøksen og ville begynde at spille sammen igen. Det, der hidtil havde lignet en helt umulig genforening, endte så godt, at det er blevet til ikke bare én, men to glimrende plader og heftig koncertaktivitet. Travlheden til trods har Lou Barlow fundet tid til at indspille Goodnight Unknown, der udkommer 5. oktober. I studiet fik Barlow undervejs besøg af sin gamle The New Folk Implosion-bandkollega Imaad Wasif, Dinosaur Jr.-trommeslageren Murph og Lisa Germano, der alle har givet en hånd med. To af pladens 14 numre, “Gravitate” og “Too Much Freedom” med Germano som gæstevokalist, kan høres hos Barlow.
Farm lyder som et kært sommerminde, om dengang man som teenager drak øl nede ved søen, og pigernes kjoler blæste op. Rebet på gyngen knækkede, så Kristian faldt i vandet og måske netop derfor scorede hende, man selv var forelsket i.
Et af 80'ernes og 90'ernes bedste bands er tilbage med en samling slackerrocksange i velkendt stil og med masser af skæve guitarsoloer. Der er bestemt ikke meget nyt under solen. Gammel vin på gamle flasker. Men det smager stadig brandgodt.
Lou Barlows nyeste plade er en melankolsk samling akustiske kærlighedssange (hvem skulle have troet det?). Musikken er mere velproduceret, end man er vant til, men det gør ingenting. Emoh er en rigtig dejlig plade, der virker helt frisk i mængden af gravalvorlige singer/songwritere.
