De fem fyre fra Newcastle byder på deres fjerde album på lettilgængelig og iørefaldende indierock. En plade af den slags, man næsten kun kan blive i godt humør af.
Tag - Maxïmo Park
Paul Smith: Margins
Maxïmo Park-frontmandens solodebut er en kedsommelig og intetsigende udgivelse komplet blottet for nerve og intensitet. Mest af alt minder den om en række demoskitser og vidner om, at den kreative proces halter uden bandkammeraterne i Maxïmo Park.
Maxïmo Park: Quicken the Heart
Synthen er blusset op, teksterne er patetiske, og melodierne er melodiske midt i al new wave-virakken. Maxïmo Parks tredje album har fået lidt mere af det hele, men de beholder sig selv og laver en fornøjelse ud af det.
Duncan Lloyd: Seeing Double
Et album fra guitaristen fra Maxïmo Park. Når denne anmeldelse er skrevet, kommer jeg aldrig til at lytte til denne plade igen.
Maxïmo Park: Our Earthly Pleasures
Engelske Maxïmo Park har bestemt håndværket i orden, og leverer på deres andet album vellydende, pæn og let tilgængelig rock. Det er dog så som så med substansen.
Maxïmo Park: A Certain Trigger
Maxïmo Park spiller på alle effekter. Fra socialrealisme set fra en udslukt arbejderklasse til stroboskopstjerner i rockklubbens røgtunge luft. Det er lystige øjebliksbilleder af en tilværelse fuld af tvivl, men tvivle kan man dog også på autenticiteten. Selskabeligt og fornøjeligt er det ikke desto mindre.