Simon Scott er både trommeslager i det legendariske shoegazeband Slowdive og elektronisk musiker, der manipulerer optagelser af naturen i sin computer. Forud for hans koncert på Strøm Festival tog vi en snak med ham om det nye Slowdive-album, tilgangen til elektronisk musik og Slowdive-bruddet for 20 år siden.
Tag - musique concrète
Colleen: The Weighing of the Heart
Efter seks års stilhed er franske Colleen tilbage med et album, der som et nyt indslag bl.a. byder på hendes vokal som en del af det musikalske udtryk. Det sker lidt på bekostning af udtrykket, som er mindre dybt og følelsesmæssigt end før.
Tuusanuuskat: Nääksää nää mun kyyneleet
Tuusanuuskat står for en særegen og ved første lyt ufremkommeligt ituslået musik, hvis kaotiske morads af svimmelstøj suverænt åbnes op og afslører et sjældent konsekvent, selvlysende psykedelisk univers af biokemiske vildskud.
Jørgen Teller & the Empty Stairs anbefaler
Endnu en gang fortæller et dansk band om deres favoritplader og -kunstnere. Denne gang er det Jørgen Teller & the Empty Stairs, der anbefaler Zaire-rumba, fransk musique concrète – og Slayer.
Wolfgang Voigt: Freiland Klaviermusik
Freiland Klaviermusik er spændende, men også så tung og svært tilgængelig, at den aldrig rigtig kommer til at fungere.
Scratoa!: Live en San Antón
På Live en San Antón har Scratoa! ikke i sinde at lade deres lytter stå på fast grund. De vil provokere og ændre vores opfattelse af lyd og derigennem omdefinere den musikalske skabelsesproces.
Broadcast and the Focus Group: Investigate Witch Cults of the Radio Age
Broadcast kollaborerer på dette minialbum med lydcollagetroldmanden Julian House, som egenhændigt udgør The Focus Group. Arbejdet udmønter sig i hele 22 numre indeholdende tre kvarters omgang sprælsk retro-futurisme.
Hauschka: Ferndorf
Hauschka er på sit nyeste album igen inspireret af John Cage, som puttede genstande ned i sit piano for at få nye lyde frem. Men i modsætning til sit forrige album lader Bertelmann denne gang sin musik ledsage af melodiske strygere, og det fungerer faktisk godt.
Bracken: We Know About the Need
Det er ikke svært at lave en plade, folk hader. Man kan også snildt lave noget ringe, som masser af folk alligevel elsker. Spørg bare Vengaboys. Men det er ikke tit, man falder over en anonym og ligegyldig plade, der er svær ikke at holde af. Det kræver dog tilvænning og tålmod at komme ind under huden på We Know About the Need.