Kosmos Trio har på debutpladen ikke helt fundet frem til deres egen lyd. Det fungerer for dem, når de holder det minimalistisk og nordisk, men i for mange tilfælde bliver sangene overdramatiske eller decideret uvedkommende.
Tag - nordisk
Åkervinda: Förgänglighet
De nordiske folkeviser er under genopblomstring med Åkervinda, men de har svært ved at slå rødder.
Heimatt: To the Mountain EP
Den danske indiefolkscene har blomstret i de seneste seks år, men vi er nu nået til et sted, hvor der ikke kan koges mere suppe på de gamle frugter. Dette er To the Mountain desværre et tydeligt bevis på.
Suna: Stille storm
Stille storm har et storslået pladecover, som indkapsler musikkens stemning. Der er ikke nogen bedre måde at beskrive Suna på end som lyden af ensomhed på en vindblæst slette, mens du danser med fossiler.
Efterklang & The Danish National Chamber Orchestra: Performing Parades
Performing Parades er ikke kun den logiske forlængelse af det oprindelige album. Det er et skridt videre, og Efterklangs mesterværk bliver bragt til live på ny, ikke mindst takket være DR UnderholdningsOrkestret.
The Deer Tracks: Aurora
»Hej! Jeg vil gerne bede om for 20 kr. blandet elektronik med Stina Nordenstam-vokal, og så kan du ellers bare fylde op med noget klar klokkelyd. Lidt støj og guitar må der også gerne komme i, men endelig ikke for meget. Og put det gerne i en knitrepose.«
Magnet: The Simple Life
Habile popsange, fine melodier, dygtig musikalitet, teknisk snilde, rig instrumentering og glimtvis forrygende arrangementer. The Simple Life med Magnet har det. Den er også et skoleeksempel på, hvordan ensidighed, overproduktion og en stædig fastholdelse i at ville et udtryk kan ødelægge det hele.
Anna Järvinen: Jag Fick Feeling
Den forhenværende Granada-sangerinde har skabt et solidt soloudspil, hvor de poppede elementer fra bandperioden fint implementeres i et lidt mere tempofyldt lydbillede. De engelske tekster er skiftet ud med det svenske, hvilket klæder sangene.
Lis Er Stille: Apathobvious
Århusianske Lis Er Stille spiller efter alle postrock-skolens regler på deres andet album. Ambitionerne er enorme, og musikken buldrer og brager. Hvilket sådan set ville være fint nok – hvis der rent faktisk var noget indhold omme bag ved alle kraftanstrengelserne.
Skúli Sverrisson: Sería
Det islandske pladeselskab 12 Tönar har åbenbart gjort det igen. Denne gang er der tale om en stemningsmættet, underdreven og tidløs udgivelse, der kan nå et godt stykke ind under huden – hvis man ellers giver den lov.
Efterklang: Under Giant Trees
Endelig er rumraketten landet, og igen lastet med fantasifulde godter, som kun det danske band Efterklang kan tilberede dem. Minialbummet efterlader lytteren søvndrukken, men rig på drømme. Stig om bord, og få et indblik i en mystisk verden, som for hver ny gennemlytning føjer flere facetter til fortællingen.
Junip: Black Refuge EP
Hører man til dem, der har tænkt over, hvordan José González ville tage sig ud med band, er svaret her. For Junip er intet mindre end den perfekte kontekst for González’ guitar og sang, og Black Refuge EP sætter virkelig høje forventninger til et fuldlængdealbum.
Efterklang: Tripper
Endelig, fristes man næsten til at sige. Endelig en dansk udgivelse, der for alvor sætter sig fast på nervebanerne og gør et usletteligt indtryk. Det er ganske enkelt fremragende og en stærk kandidat til årets danske plade.
Kristofer Åström: There For
Denne EP er en gribende optakt til svenske Kristofer Åströms kommende fjerde album. Nøgen og yndefuld, men samtidig både slående og skarp.
múm: Finally We Are No One
Højdepunkterne på múms andet album er helt fantastiske, men de svage, stillestående numre midtvejs er et uheldigt hængedynd.