Norsk-amerikanske Kaya Wilkins har udgivet sit tredje album under aliasset Okay Kaya, og det er et veldrejet kuriøsitetskabinet af drømmende selvudleveringer og uforudsigelig popmusik. At lytte til SAP føles som at dykke ned i en underbevidsthed, hvor mønstre og melodier synes at opstå ud af den blå, tomme luft.