Rival Consoles leverede en vidt favnende koncert. Stemningen, udførelsen og lyden var i top, men atmosfæren gik hen og blev en anelse tung til tider.
Tag - organisk
Lymland: Rymdar
Den svenske duo Lymland fastholder en organisk lyd på deres anden instrumentalplade, der på ingen måde udfordrer dig som lytter, men til gengæld fordrer nostalgi, harmoni og din tabte naivitet fra barndommen.
Primavera ’12: Forest Swords, 02.06.12, ATP, Parc del Fòrum, Barcelona
Forest Swords lokkede den engagerede del af publikum ind i sine både fremmedartede og smukke elektroniske landskaber. Variationen i sættet var imponerende, og havde koncerten ligget en smule senere på aftenen, kunne seancen have udviklet sig til det decideret suveræne.
Primavera ’12: Demdike Stare, 02.06.12, ATP, Parc del Fòrum, Barcelona
I det fortættede mørke dukkede små, tvetydige glimt af menneskelighed op og lukkede publikum indenfor – blot for at lade os fare vild i uendelige, ekkoende skakter af skarphvæsset industrial eller hænge fast i mudrede, sugende ambientmoser. Demdike Stare legede kispus med koncertgængerne, og vi fik os en forrygende rundtur i et univers, der kommer til at hjemsøge drømme såvel som mareridt fremover.
Er de sjældne: Lyserød lyseblå beige
Digteren og komponisten mødes, og sød musik opstår. Dette har været udgangspunktet for Lyserød lyseblå beige, og det er der alt i alt kommet en ganske pæn omgang organisk kammermusik ud af. Indimellem skurrer pladen dog mere i ørerne, end godt er.
Helios: Eingya
Lidt fine guitarmelodier, en smule piano og slæbende beats. Så er opskriften på et Helios-nummer næsten komplet. Tilsæt en knivspids godt håndværk, en halv omgang enslydende numre, og den er ved at være der. Nu mangler der blot positiv stemning og forudsigelighed - så har vi Eingya.
Jan Jelinek: Kosmischer Pitch
På sit tredje album under eget navn tager Jan Jelinek endnu et skridt væk fra micro-housen. Dominerende er i stedet en organisk, krautrock-inspireret behagelig house, som i den tilbagelænede atmosfære gemmer på mange detaljer. Der mangler dog et enkelt crescendo eller to for, at det er perfekt.
Rumpistol: Mere rum
Efter to års travlhed som koncertspiller og labelboss fortsætter Jens Berents Christiansen alias Rumpistol, hvor han slap på sin debut, med endnu en skibsladning behageligt kling-klangende instrumental electronica med plads til og sans for detaljen.
Aoki Takamasa & Tujiko Noriko: 28
Norikos stemme og Takamasas stramme, sarte programmeringer passer godt sammen, men albummet er for størstedelens vedkommende alt for pænt. For den glatte overflade af japansk minimalisme dækker ikke over noget overhovedet.
Muamua: Metropolis
Muamuas andet album er mere rytmisk og melodiorienteret end debuten Listen fra sidste år. Det betyder, at Metropolis er mere lyttevenligt og har en fremdrift, som debuten manglede. Enkelte steder truer Metropolis dog med at gå i stå.
Barbara Morgenstern/Robert Lippok: Tesri
De to tyskere Morgenstern og Lippok har med deres samarbejde kreeret en god blanding af de to kunstneres respektive stilarter. Det er der kommet et blidt, organisk elektronisk album ud af, som udstråler en kølig distance, men alligevel føles positivt og imødekommende.
V/A: Rump Comp Volume One
Kompilationen er en stemningsmæssigt vel ramt blanding af forskellige, danske kunstnere med forskellige musikalske udtryk. Men selv om stemningen holder kompilationen igennem, er det ikke nok til at gøre det til en udelukkende interessant oplevelse at lytte til de 12 skæringer.
múm: Summer Make Good
múms nyeste udspil er lidt som et vækkeur med en pude henover. Den skarphed, der skulle få dig til at vågne op og give musikken opmærksomhed, er væk. I stedet står jeg med en skive, som jeg egentligt kun kan trække på skuldrene af. Tja...