Når drømmepoppens uendeligheder af lagdelt synth fungerer som bund til rumklangssvøbt vokal, så bliver Sara Saverys soloprojekt en anelse langtrukkent. Men det sker heldigvis sjældent på den glimrende plade The Diver.
Tag - People Press Play
Ghost Society – Et folkband?
Roskilde Festival trænger sig endnu en gang på. Inden det går løs, kan du varme op med et interview med Ghost Society, der spillede på sidste års festival – og høre, hvorfor støjrockerne langt hen ad vejen mener, at deres musik er folk.
System: B
Efter et par sideprojekter er System tilbage med instrumental dubbet electronica med dubstep-elementer. Det fungerer bedst, når autopiloten bliver slået fra til fordel for tung dubstep-rytmik eller udsyrede ambient-eksperimenter.
Nyt album fra System til oktober
Lige nu fylder Roskilde Festival nok en hel del i bevidstheden hos mange musikfans, men omme på den anden side af sommerferien venter der københavnerne en ny festival, nemlig det ugelange electronicaarrangement Strøm. Det imponerende program byder blandt mange andre på Four Tet, Pantha du Prince og Gonjasufi. Og så genopstår den danske trio Future 3 tilsyneladende. I hvert fald byder programmet for fredag d. 20. august på Future 3 vs. System. Hvad dét dækker over, står endnu ikke klart, men i hvert fald har Jesper Skaaning, Anders Remmer og Thomas Knak ikke benyttet Future 3-navnet siden udgivelsen af Like… i 2001. Året efter kom deres første udgivelse under navnet System, som de har brugt siden. Genoplivningen af Future 3-forklædningen kommer dog tilsyneladende ikke længere end til Strøm-scenen i Enghaveparken. I hvert fald har Skaaning, Remmer og Knak et nyt album parat, og på dette kalder de sig fortsat System. Albummet har fået den spartanske titel B, hvilket kunne være en henvisning til, at det er den anden fuldlængdeplade fra System. Det kan selvfølgelig også være en forkortelse for Belgien, men det er der alt andet lige intet, der tyder på. Under alle omstændigheder bliver det triumviratets første fælles udgivelse i mere end tre år. I starten af 2007 udkom Systems seneste udgivelse, Tempo EP, hvis dubstep og UK garage-inspirationer ifølge en pressemeddelelse fra Systems pladeselskab, Rump Recordings, også er til stede på B, der dog er mere melodiorienteret. Nogle måneder senere udkom den enlige udgivelse fra People Press Play, der bestod af trioen samt sangerinden Sara Savery – et projekt, som ifølge Rump nu er indstillet.
Ghost Society: The Back of His Hands, Then the Palms
The Back of His Hands, Then the Palms lever op til alle de krav, man kan have til en støjende og shoegazet omgang drømmepop. Men der mangler ligesom noget, der får det til at kradse.
Dub Tractor: Sorry
På sit sjette album tager Dub Tractor endnu et skridt i retning af at droppe electronicaen til fordel for dreampop. Det sker dog ikke 100 pct., hvilket lidt knækker albummet midt over.
Ghost Society: Dogs and Desperation EP
Ghost Society er en ny, dansk konstellation bestående af musikere fra bl.a. Blue Foundation og People Press Play, der – som navnet antyder – spiller musik af den sfæriske og drømmende slags. Det er godt, men til tider en kende for pænt.
People Press Play: s.t.
Jesper Skaaning, Anders Remmer og Thomas Knak har bevæget sig tættere på at lave konventionelle popsange – og det klæder dem! Det samme gælder indlemmelsen af sangerinden Sara Savery. Debuten ryger lige ned i indietronica-kategorien, men det ville have været fint med mindre -tronica og mere indiepop.
System: Tempo EP
Det er fem år siden, trioen System kom med en reel udgivelse. Dengang var tempoet lavt, men som titlen på den nye EP fortæller, er der denne gang hurtigere beats på menuen.
Dub Tractor: Hideout
Endnu en gang forfiner Anders Remmer sin blanding af vuggende electronica og afdæmpet, kortfattet indiepop. Det medfører ingen landvindinger, men er virkelig veludført, organisk og rart.
Acustic: Welcome
Acustics nye udspil er ikke en brandvarm sag. Den giver til gengæld varmen langsomt, men sikkert med bølger af imødekommenhed og indfrier til fulde de forventninger, man kunne have til den første Acustic-plade i syv år. Eftertænksom dansk electronica med internationalt format.
Opiate: Sometimes EP
Med små skridt i mange retninger forfiner Opiate endnu engang sit udtryk. På sin egen tyste facon revolutionerer og finpudser han sin stil og bekræfter sin position som en unik formidler af enkelhedens og det næres værdi.
System: s.t.
Skaaning, Knak og Remmer har gjort det igen. På System har de tre med stor succes vendt vrangen ud på Future 3-lyden, så melodierne nu er skubbet i baggrunden til fordel for en afmålt og dog lun omgang dub.