De uafhængige pladebutikker har den såkaldte Record Store Day, og nu gør en række uafhængige pladeselskaber dem kunsten efter med en fejring af undergrunden og den uafhængige musikscene.
Tag - pladeselskab
Nyt dansk pladeselskab hedder Kanel
Pladeselskaber er der nok af, fristes man til at sige. Sådan var det ikke for 20 år siden, men i dag er det umuligt at få et overblik. Det er dog et sundhedstegn. Et tegn på den iværksætterånd, der præger musikmiljøet, og det gåpåmod, der skal til for at få udgivet sin musik. Om så de store pladeselskaber er interesserede eller ej. Det skal de nok blive, når hittet fylder radiofladen ud. Et af de nyeste, rygende varme pladeselskaber er Kanel Records, der alene har det formål at udgive god musik. Al eventuelt overskud skal skydes ind i nye udgivelser, og på den vis kommer der forhåbentlig mange plader fra selskabet. Og der er allerede tre i trykkeriet. Balkanbandet Klepti Klepti har allerede gjort sig bemærket med deres festlige koncerter. Nu kan man snart høre dem på plade også. Desuden har Kanel Records fået fat i et nyt projekt fra Cola Freaks’ Kristoffer K, der hedder Glow Kit. Sammen med Kasper B spiller de angiveligt garage-pop. Sidst, men ikke mindst udgiver selskabet en ep med Dad Rocks!, som er et soloprojekt for Mimas-sanger Snævar Njáll Albertsson, der skulle være venlig folk og islandsk pop. Og det bliver samtidig selskabets debut. Pladen kommer til at hedde Digital Age og er på gaden 12. april.