Skiftet mod de mere poppede toner lykkedes ikke rigtigt for Mykki Blanco. Både tekstskrivningen, sangskrivningen og produktionen virker ufuldendt.
Tag - pop-rap
Spillage Village: Spilligion
Spillage Village debuterer på Spilligion med stærke bærende kræfter, en masse nye bekendtskaber og desværre også en del fyld.
Kanye West endnu uafklaret omkring albumtitel
Storskrydende, narcissistisk og megaloman. Kanye West er blevet beskyldt for at være mange ting igennem hans mere end 10 år lange producer- og rapkarriere. Men én ting ingen kan fravriste den amerikanske megastjerne er hans evne til skrue stærke og opfindsomme produktioner sammen. The College Dropout, Late Registration og Graduation står den dag i dag med deres kreative indhold som nogle af den kommercielle rapscenes mest potente udgivelser i nullerne. Og ja, hr. West tog, vil mange nok mene, lidt af et musikalsk kvantespring på det næsten rapfrie 808’s & Heartbreak, hvor moderens død blev bearbejdet ved hjælp af auto-tune-vokal akkompagneret af dystre og melankolske synthesizerlandskaber. Hvorom alting er, fik verden dog for et par måneder siden første forsmag på Wests kommende femte album i form af nummeret “Power”. Med samples fra “21st Century Schizoid Man”, et dundrende beat og en potent levering skabte Kanye West en regulær hiphopslagsang, der for alvor fik lukket munden på hans mange modstandere. Desuden har nummeret givet store forventninger til det kommende album, der udover Wests egne produktioner indeholder bidrag fra så prominente folk som Q-Tip, RZA, DJ Premier og Pete Rock. Titlen skulle oprindelig have været God Ass Job, men på sin Twitter har Kanye West nu bekendtgjort, at der endnu ikke fastlægger en endelig titel. Hvornår albummet bliver endegyldigt betitlet vides endnu ikke, men hvis alt går vel, kunne Wests kommende album meget vel gå hen at blive en kreativ mainstreamsensation af de helt store. Lad os krydse fingre for det.
Drake aflyser Roskilde-koncert
Den canadiske rapper, Drake, har i den sidste tid været offer fra massiv hype fra en lang række musikpublikationer verden over. Pitchfork gav hans debutalbum, Thank Me Later, en yderst favorabel ameldelse og sammenlignede ham med Kanye West. Af den grund har Drakes koncert på dette års Roskilde Festival været uhyre imødeset, men i går måtte festivalen desværre meddele, at den canadiske hiphop-darling har aflyst sin koncert. Om aflysningen skriver Roskilde Festival: »Vi har desværre en kedelig nyhed. Drake kommer alligevel ikke til at give koncert på Roskilde Festival. Den canadiske popstjerne har været nødsaget til at udsætte sin Europa-turne, så det går ud over de første planlagte koncerter. Vi arbejder hårdt på at finde et nyt navn«. Drakes afbud er foreløbig det første af slagsen, så man kan kun krydse fingre for, at der ikke er andre artister, der følger trop.
Big Boi udgiver album
Oven på gårsdagens triste nyhed om Gurus alt for tidlige død, kommer her en glædelig nyhed. Atlantarapperen Big Boi, som nok er bedre kendt som den ene halvdel af den indflydelsesrige hiphopduo OutKast, udgiver ifølge Pitchfork sit debutalbum Sir Lucious Left Foot: The Son of Chico Dusty den 6. juli på Def Jam. Albummet har været længe undervejs og skulle oprindeligt have været udgivet i 2008. Men grundet lange og bitre pladeselskabsfejder har det først været muligt at få det udgivet i år. Den endelige trackliste er endnu ikke blevet offentliggjort, men det har i den lange ventetid op til udgivelsen været muligt at lytte til en række fremragende numre såsom “Shine Blockas” og det dugfriske “Shutterbug”. At dømme ud fra hvad, man allerede har kunnet lægge øre til, er Big Boi tilbage i storform med sit sædvanlige overlegne flow, sydstatsslang en masse og feststemte tekster. Sir Lucious Left Foot: The Son of Chico Dusty kunne meget vel gå hen at blive et af årets absolutte hiphophøjdepunkter.