Britiske The Last Dinner Party er lunefulde og tragiske, men når stormfulde højder på et debutalbum, der ikke står tilbage for noget som helst. Det er konceptuelt stærk indierock – stort anlagt, og så alligevel tilpas flagrende.
Tag - post-brexit wave
O.: Slice
O. præsenterer et genreomvæltende blæsevejr af vridende saxofon og et trommesæt, der aldrig står stille. Der er nik til både ethio-jazz, klubmusik og grunge på en EP, der imponerer ved sin intensitet, men også savner en samlende fortælling.
Squid: O Monolith
Squids anden fuldlængde spiller bolden naturligt videre fra den mesterlige debut. På overfladen er det en mere overskuelig plade, men vanvidsniveauet er højere, og eksperimenterne står i kø for at overgå hinanden. Ikke videre tilgængeligt, men for det meste rigtig godt.
Sleaford Mods: UK Grim
UK Grim er langt hen ad vejen alt det, som man elsker ved Sleaford Mods: Det er en energisk og simpel plade, som giver dig lyst til at headbange, råbe, bande og drikke en helvedes masse britisk cider, så længe tempoet er højt nok. Og inde mellem alle bandeordene runger stemmen fra den britiske arbejderklasse, der både hader sig selv såvel som resten af verden.
Dry Cleaning, 13.03.23, Store Vega, København
Omgivelserne gjorde Dry Cleaning en bjørnetjeneste, da briterne gæstede Store Vega med en koncert, som ganske vist nåede vidt omkring bandets særprægede lydunivers, men ultimativt føltes underligt distanceret.
Cowboyy: Epic the Movie
Ungt, dumsmart og overraskende forfriskende. Post-Brexit-bølgens nyeste skud på stammen, Cowboyy, debuterer med en mathrocket indiepunk-EP, der både griner ad og med dig.
Shame – Food for Worms
Med Food For Worms har de britiske postpunkere trukket i den musikalske håndbremse. Det ufiltrerede ungdomshyl viger for en eksperimenterende nysgerrighed, og resultatet er en helstøbt plade skabt af et band, der samtidig har fundet ind til sig selv.
Italia 90: Living Human Treasure
Det londonbaserede Italia 90 kommer stærkt fra start med deres debutplade, men i forsøget på at skabe et hybridt punk-univers, farer de vild og mister fodfæste.
Dry Cleaning: Stumpwork
Til tonerne af en skrabet, små-jazzet post-punk balancerer Dry Cleaning på en knivsæg mellem monotoni og følelse. Alt sammen holdt i spænd af forsanger Florence Shaws spoken word rablerier om oddere, Antarktis og stjålne tablets. Det er galt og genialt.
The Lounge Society: Tired of Liberty
Den britiske kvartets veloplagte debutplade er ungdomshyl mod konservatisme og konformitet i højt tempo. Der er bestemt grobund for noget virkelig interessant her, men i forsøget på at vise hvad man kan, drukner The Lounge Society lytteren i musikalsk ekvilibrisme.
Black Country, New Road, 04.06.22, Primavera Sound, Barcelona
Den hypede britiske eksperimentalrock-sekstet spillede udelukkende nyt materiale på Primavera Sound. Det er bandets mindst rockede, men måske smukkeste del af ouvret, som vi fik præsenteret med leadvokal fra halvdelen af medlemmerne.
Deep Tan: Diamond Horsetail
Deep Tans anden EP giver et minimalistisk, mystisk og anti-misogynt bud på britisk post-punk anno 2022. Det er både forførende, foruroligende og godt.
Idles: Crawler
Det er en mægtig bastard af en plade, engelske Idles har begået. Et lavthængende, susende stormvejr af et bekendelsesskrift sat på lyd om stoffer, afhængighed, misbrug og mistrivsel og om stadig at kunne finde glæden midt i alle problemerne. Et stærkt udspil, som også er svært at lytte til.
Squid: Bright Green Field
Med en usædvanligt overbevisende debut, der skriver sig ind på listen over kandidater til årets bedste albumudgivelse, cementerer Squid deres status som de seneste britiske vidundertalenter.