Daughters har lagt spastisk guitar og teenageangst bag sig, men åbner nye depressive horisonter, der på én gang er mere uhyggelige og betagende end nogensinde.
Tag - posthardcore
Roskilde Festival 2017: Tvivler
Tvivler blæste Rising-scenen omkuld, da den københavnske kvartet med tre kvarters hæsblæsende posthardcore serverede både blod, sved og smæk til trommehinderne.
Vans Warped Tour, 07.07.12, Chicago
Den amerikanske, omrejsende festival Warped Tour imponerer år efter år med et program spækket med alt fra hiphop og reggae til punkrock og metal. 7. juli gjorde touren et stop i Chicago – og Undertoner var med.
The Men: Open Your Heart
Mændene byder på en rodet omgang garagerock og en rodet samling numre på en gennemgående ret rodet plade.
Cloud Nothings: Attack on Memory
Cloud Nothings plade nummer tre i rækken, Attack on Memory, byder på stærke, melodiske sange med afsæt i posthardcore, grunge og poppunk. Halvvejs inde begynder sangene dog at virke en smule formulariske, men det er imidlertid et luksusproblem af en akilleshæl.
Talons: Hollow Realm
Talons har sat kursen mod en hul verden og fylder den med noget af det mest overbevisende post-alting hørt i år. Det er ikke kedeligt.
Menfolk: Beast One/Man Nil
Menfolk dyrker stadig den hårdtslående mathrock på opfølgeren til deres fem år gamle debut. En afart af genren, som Play/Rec kæmper for at holde i live.
Klub Adorno lukker og slukker – interview med manden bag
Bookergruppen Klub Adorno har indtil nu præsenteret en lang række interessante navne inden for punk, mathrock, indierock og meget mere på Lades Kælder. Men nu lukker de butikken. Undertoner mødte Klub Adornos bagmand, Andreas Lykke Jensen.
Pissed Jeans: King of Jeans
Pissed Jeans tredje album er et sublimt, vredt oprør mod alle de andre, ens egen kedsomhed og hårene i vasken. Smålighed destilleret ind til sludgepunk og en af årets bedste plader.
We Insist!: The Babel Inside Was Terrible
We Insist! spiller eklektisk mathrock og posthardcore som King Crimson og Primus ville have gjort det. Læs her den usande historie om albummets tilblivelse.
The Mars Volta, Fever Ray, Fleet Foxes og Den Sorte Skole til Roskilde Festival
En skizofren forsamling mødes på Dyrskuepladsen Ja, indtil videre har det været småt med annonceringer på Roskilde Festival ’09, der har fået Undertoners redaktion til at klaske deres tynde arme sammen i fryd, men det begynder at ligne noget. Og her snakker jeg ikke om de udvaskede jeans, hovednavnet Oasis er, men nærmere dagens nye navne. The Mars Volta kommer endelig og tilbagebetaler den koncert, de snød os for i 2005. De spillede godt nok sidste vinter i Store Vega, men de er også så suverænt et liveband med deres overdrevne blanding af posthardcore, freejazz og latin fever, at de bestemt vil klæde en mørk sommeraften med støv i halsen. Karin Dreijer fra The Knife spiller med sit nye soloprojekt Fever Ray. Et projekt, der er så iskoldt og mørkt, at det kan anbefales at slubre hver eneste solstråle, der bliver leveret i dagene inden, hvis man ikke vil opleve kryogen frysning. Hvis sceneshowet bare ligner noget af det, der udfolder sig til The Knifes liveshows, skal det nok blive en oplevelse. Varmen skal amerikanske Fleet Foxes nok levere. De har haft instant succes med deres anakronistiske indiepop med en overflod af harmonier, og selvom Lasse Winter Jensen gav deres debutplade nogle hug, så skal det nok blive et tilløbsstykke. Sidst, men ikke mindst er der dansk islæt fra Den Sorte Skole, der er velkendte for deres tjener-evner ved drejebordene, som oftest fører til en eklektisk fest gennem musikhistorien med et benhårdt beat at ryste rumpetten til. Jo, det lysner, og mon ikke Undertoners redaktion alligevel kommer til at halse rundt på dyrskuepladsen med deres lange, tynde arme slaskende efter sig for nu at nå alle de koncerter, de gerne vil se.
One Day as a Lion: s.t. EP
Zack is back. Den iltre vokalist fra Rage Against the Machine har stadig noget på hjerte og virker heldigvis både skarp og pågående. Stilen ligger ikke milevidt fra Rage-tiden, men der bydes alligevel på nye elementer og flere nuancer på denne vellykkede ep.
JR Ewing: Maelstrom
Der er noget amerikansk ved den musik, norske JR Ewing spiller. En spøjs blanding af hardcore, grunge og god gammeldags 80'er-metal. Det kunne måske på papiret se ud som et interessant bekendtskab, men lever dog ikke op til forventningerne.
Xbxrx: Sixth in Sixes
Xbxrx’s nyeste udspil er en balstyrisk post-hardcore-plade med et væld af seje riffs og breaks. Attitude og levering er i topklasse. Produktionen er desværre mindre sublim, og derfor bliver pladen let en ensformig suppe, hvor alt står i stampe.
Bear vs. Shark: Terrorhawk
Stik din ene hånd ned i facetteret indie-rock og den anden ned i aggressiv post-hardcore – og ælt dernæst elementerne godt sammen. Blandingsresultatet kunne lyde som Bear vs. Shark – et band der vil mange ting på én gang, og som fra tid til anden slipper godt af sted med det.
Lack: Be There Pulse
Bag det genialt rammende navn gemmer sig et kompromisløst bæst, der modigt tager livtag med modernitetens nagende afsavn. Et meget tiltrængt lille mesterværk.
Lock and Key: Pull Up the Floorboards
Kærligheden, og helst den slags der ætser som syre i et åbent sår, har altid været drivkraften bag det meste musik. Dette er lyden af glasskår, der vrides rundt i hjertet på Lock and Keys forsanger Ryan Shanahans hjerte.
Blueprint Car Crash: Rhetoric of a Marionette
Blueprint Car Crash præsterer på deres debut-ep et komplekst auditivt amokløb, hvor der er plads til både progrock og freejazz, men frem for alt desperation og sindssyge.
Southkill: s.t.
Bølgende støj-prog fra henholdsvis New York og New Zealand er stor og mægtig i lyden, men i bund og grund lidt kedelig"¦
The Mars Volta: De-loused in the Comatorium
Den ene halvdel af At the Drive-in sender nye toner ud i form af De-loused in the Comatorium og viser, hvem der var den kreative halvdel af førnævnte band.