Vi gør status på endnu en festivalweekend i det catalanske, inden vi tager en lang siesta og forbereder os på at gøre det hele igen i 2024. Her er, hvad vi også så på Primavera Sound 2023.
Tag - Primavera Sound 2023
Wednesday, 03.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Wednesdays country-sludge kunne ikke have været leveret meget bedre i lørdagens aftensol. Men placeringen på festivalens tredjestørste scene gjorde intet godt for det relativt lille rockband.
Caroline Polachek, 03.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Den måske største og bedste artist inden for alternativ popmusik i disse år entrerede Primavera Sounds største scene for at levere årets popfest. Hun gjorde alt, hvad hun kunne, men publikum modarbejdede hende, og det havde sine konsekvenser.
Jockstrap, 03.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Georgia Ellery og Taylor Skye var måske lidt for glade for at fremvise Jockstraps mangefacetterede bagkatalog i stedet for bare at give publikum en bastung og dansevenlig electropopfest – som dog heldigvis indfandt sig til sidst.
Bar Italia, 03.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Bar Italia lukkede sig for ofte for meget om sig selv, da de gav smagsprøver på deres minimalistiske og til tider lettere utilgængelige postpunk.
Unwound, 02.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Et af det mest kult-elskede 90’er-bands genopstod i 2022. Siden spillede de på Primavera Sound og beviste, at de stadig spiller langt bedre end nogle nutidens andre post-whatever-bands.
The Beths, 02.06.23, Primavera Sound, Barcelona
De newzealandske charmetrolde i The Beths satte sød musik til den første kolde øl i solen, men selvom alt egentlig spillede, lige som det skulle, kunne bandet ikke løbe fra, at de fleste af deres sange ikke er meget mere end hyggelige.
Bala, 02.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Fuzz/stoner-duoen i Bala kræver ikke særlig mange kræfter at blive klog på og havde derfor ganske let ved at komme ud over scenekanten med deres tunge eftermiddagsheavy, der dog fortjente andre omgivelser at boltre sig i.
Soul Glo, 02.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Soul Glo var lige præcis den mængde gennemsmadret hardcorepunk, man kunne have håbet på (og lidt til): Bare en lille smule kondenseret og kontrolleret kaos for alle os med trang til mosh og slås'.
New Order, 01.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Der er langt at falde, når man har været konger og dronning af dyster dansemusik, og heldigvis var New Order kun ved at skrabe bunden til allersidst. Der er stadig liv i de modne musikere, men energien, optrædenen og sangstemmen synger formentlig på de sidste vers.
Le Tigre, 01.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Le Tigre leverede måske akkurat et nostalgisk gensyn for de mest dedikerede fans, men derudover blev newyorkertrioens koncert kun plaget af beskæmmende dårlig lyd og et ligegyldigt output, hvad angår musikalsk indhold.
Yard Act, 01.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Britiske Yard Act fik ikke rigtig de forhold, deres charmerende men også koncentrationskrævende og lyrikdrevne postpunk fortjener. Derfor blev Leeds-bandets koncert på Primavera Sound heller aldrig en udbredt succes.
Alex G, 01.06.23, Primavera Sound, Barcelona
Selv med solnedgang i øjet og et lille fremmøde på festivalens største scene leverede Alex G en noget nær perfekt koncert, hvor hans intime sadboi-indie fik et ekstra nøk op på rockskruen. Med en festival-tilpasset sætliste, et fornemt besøg på kor og en ustoppelig lyst til at spille sange var varmen i kroppen sikret til resten af aftenen.
Primavera Sound 2023: Det så vi også! Del 1
I dag starter Primavera Sound for alvor, men for de mere friske festivalgængere har der heldigvis været rig mulighed for at tyvstarte på flere af Barcelonas mange spillesteder i løbet af de forgangne dage. Vi gør derfor status over nogle af højdepunkterne fra tre dages Primavera a la Ciutat, inden turen går mod Parc del Forum.
Darkside, 31.05.23, Primavera Sound, Barcelona
Nicolas Jaar og Dave Harringston gjorde intet som helst forkert – andet end ikke at have mere tid at spille i – da Darkside gav en af sine første koncerter i næsten et årti. En forrygende electronica-koncert fra ende til anden.
Black Country, New Road, 30.05.23, Primavera Sound, Barcelona
Black Country, New Road byder stadigvæk på nogle af tidens mest interessante kompositioner, men en næsten 1:1 gentagelse af sidste års sætliste – blot leveret tilbageholdent og forstyrret af et snakkesaligt publikum – var ikke ligefrem nogen magtdemonstration.
Molchat Doma, 29.05.23, Primavera Sound, Barcelona
Molchat Doma har turneret hele Vesten efter Tik-Tok-succesen med ”Судно (Борис Рыжий)”, og det har gjort dem til et noget stærkere liveband end hidtil. På Primavera Sound var de veloplagte og energiske, men de lukkede måske også en anelse for meget lys ind i deres mørke univers.
Cumgirl8, 29.05.23, Primavera Sound, Barcelona
Hvor newyorkerpunkerne i Cumgirl8 måske ikke bød på alverdens nyt under solen på den musikalske front, var deres koncert i stedet et glimrende eksempel på brandværdier og betydningen af disse i 2023.
Her er det fulde lineup til Primavera Sound 2023
Depeche Mode og Blur er blandt hovednavnene, mens der også er rigeligt med Undertoner-favoritter at finde blandt de mindre navne på Primavera Sound 2023, der samtidig også udvider med en weekend i Madrid.