Tag - psych

Plader

Thulebasen: Gate 5

Yes! Thulebasen har udgivet en drøm af en eksperimenterende psychrockplade med grooves og melodier og alt det kosmiske stads. Vi taler tidlig februar, men det er uden skyggen af tvivl en af årets bedste danske plader.

Nyheder

Mentalt syretrip på Studenterhuset fredag 3. december

Hallo, du der! Ja, dig. Stop lige med at stirre ind i den der lava-lampe. Jeg har et tip til dig. Ja, medmindre du skal til firmajulefrokost. Nej, ved du hvad, drop det. Det her er vigtigere. På fredag er der nemlig psykedelisk pow wow i Studenterhuset i København med tyske The Blue Angel Lounge og danske The Telstar Sound Drone. »Tyskland!?«, tænker du. »Hvad ved de om syretrip?« I hvert fald nok til at de imponerede Anton Newcombe fra Brian Jonestown Massacre til deres debutkoncert i Berlin i 2009. Faktisk i en sådan grad at han tilbød at hjælpe med produktionen på deres debutalbum, Narcotica, der er ude nu. Sådan blev det. Så hvis du vil høre, hvad der imponerede den kontroversielle herre, så er det bare ind i Studenterhuset nu på fredag den 3. december. Så får du også mulighed for at høre Danmarks syrekonge nr. 1, Lorenzo Woodrose, vende plader. Koncerten er arrangeret af Psychotic Reactions, der er en ny bookinggruppe i København med fokus på psykedeliske koncerter, i samarbejde med Smash! Bang! Pow!. Så kan du godt vende tilbage til lavalampen. Besked slut.«

Nyheder

Dragontears udgiver sidste syretrip

Så er det ved at være sidste destination for Dragontears. De heltemodige syretrippere har på to albums, senest på Tambourine Freak Machine, taget lyttere ud på psykedeliske trips, som ikke kan anbefales inden en jobsamtale eller en date. Nye bekendtskaber er ikke lige så large overfor, at du spiser borddekorationer, som dine venner er. Den 1. november udsender bandet deres tredje og sidste album, Turn On Tune In Fuck Off!!, hvilket er en lidt småhidsig måde at sige farvel på, men ok for mange syretrips kan selvfølgelig også gøre mennesker lettere irritable og misantropiske. Albummet udkommer både på lp, cd og som download, og med det første oplag på 500 af lp’en medfølger en gratis 7” vinyl single med de eksklusive sange ”Astral Flash” og ”Space Fuck”. Hvis du vil være sikker på at sikre dig dem, er det en god idé at dukke op til pladereceptionen 1. november på Café Svejk på Frederiksberg. Generelt er det en god idé at dukke op på Café Svejk, da de serverer den dejlige, tjekkiske øl Bohemia Regent på fad hver aften. Nå, men hvis det kribler i ørerne efter at høre det nye, kan du høre “No Salvation” og “Time Of No Time” på bandets Myspace og tracklisten ser sådan ud: Two Tongue Talk No Salvation My Friend Time Of No Time William Mennesketvilling

Nyheder

US Girls i Osram-huset

København har fået et nyt spillested: Osram-huset. Det ligger på ydre Nørrebro lige op og ned af Tagensvej og er indrettet i en gammel industribygning oprettet for Nordisk Glødelampeindustri i 1953. Men nu er det et kulturhus for borgerne, og det er der nogle borgere, der har udnyttet. Den første koncert var med Snöleoparden og finske Circle, og nu får huset besøg af U.S. Girls, der udkommer på amerikanske Siltbreeze, som gør sig i psykedelisk, lo-fi og støjende rock. Som support optræder danske Family Underground, der ofte gæster de danske koncerter med deres støjende droner, samt to belgiske acts, hvor den ene, Ignatz, er solo, mens den anden, Sheldon Siegel, er en trio. At dømme ud fra Myspace er vi ovre i en eksperimenterende ødemark. Ignatz lyder som Captain Beefheart solo, hvilket noget nær er den største kompliment, jeg kan give en kunstner. Med andre ord er der god mulighed for lige at få lettet overtrykket i kabinen på sådan en almindelig tirsdag i Osram-huset. Det foregår nemlig 19. oktober og koster kun 50 kr. Her er adressen: Osramhuset Valhalsgade 4 2200 Kbh. N. Nå ja, hvad pokker, I får også lige en video med Ignatz: Ignatz: The water from Sami Sänpäkkilä on Vimeo.

Nyheder

Fredagsvideo: Paul White: “Pride”

Det her er nok den korteste fredagsvideo i Undertoners glorværdige historie, men ikke desto mindre er det en fantastisk video. Den minder mig om sådan nogle østeuropæiske dukkefilm, som DR var fyldt med i min barndom. Videoen er til nummeret “Pride” fra Paul Whites andet album, Paul White & the Purple Brain. Det specielle ved det album er, at albummets samples udelukkende kommer fra optagelser af den svenske multi-instrumentalist ST Mikael, der bl.a. har arbejdet sammen med medlemmer fra Dungen, hvilket betyder syret atmosfære over hele linjen. Desuden medvirker Guilty Simpson på et enkelt nummer. Nyd filmen, den er ganske kort.

Artikler

Manual anbefaler

Manual har i år udgivet ny plade, og hvis du kan lide den, så burde du nok læse Jonas Munks anbefalinger af musik, der har inspireret Manual gennem årene.

Nyheder

Lorenzo Woodrose spiller på Drone Bar

Selvom Lorenzo Woodrose er et stærkt livenavn som en drivende kraft i Baby Woodrose, Dragontears og Spids Nøgenhat, så er han faktisk også en ganske stor oplevelse, når han en sjælden gang spiller solo. Og hvis man ikke har set det før, kan det anbefales at slå vejen forbi Drone Bar på Nørrebro i morgen torsdag den 8. april, hvor han netop spiller et live solosæt kl. 21. Det er ganske gratis, og Fuzz Daddy og Onkel Ralph har endda den fornøjelse at spille spraglet psych før og efter koncerten. Næste gang man kan se Lorenzo med Baby Woodrose bliver i Amager Bio den 7. maj, hvor Highway Child og Thee Attacks varmer op.