Har man savnet linket mellem den mere løsslupne punkæstetik og en mere moderne, flabet garagerock, kunne Used Cassettes meget vel være svaret. Det Seoul-baserede rockband er leveringsdygtig i såvel punket attitude som liflige ørehængere.
Tag - retrorock
Hamilton Leithauser, 01.03.17, Lille Vega, København
Den tidligere The Walkmen-frontmand er en sjælden gæst i Danmark, men denne aften gav han intimkoncert i København med numrene fra sidste års I Had a Dream That You Were Mine og delte gavmildt ud af alle de følelser, som hans imponerende vokal kan udtrykke.
Foxygen: Hang
L.A.-duoen Foxygen er tilbage med et overflødighedshorn af nostalgisk retrorock vaklende på kanten til det karikerede.
Tågen er lettet på kommende ep fra Kurt Vile
Slackerrocker Kurt Vile ligger ikke på den lade side. Snart tager han på tour, bl.a. til Store Vega den 5. december, men han har også fundet tid til at indspille den nye ep It’s a Big World out There (And I Am Scared).
Roskilde Festival 2013: Black Rebel Motorcycle Club, 07.07.13, Orange
Brændende sol og læderjakker er et modigt mix, men Black Rebel Motorcycle Club går ikke på kompromis med attituden. Desværre satte søndagstrætheden sit tydelige præg på koncerten, hvor garagerocken faldt til jorden, og den støvede americana sejrede.
Wolf People: Fain
Engelske Wolf Peoples fikspunkt er solidt placeret i hjemlandets tradition for hård og bluesinspireret rock, og de river det ene riff efter det andet ud af ærmet på Fain. Selvom den musikalske præstation er yderst habil, kniber det dog med det personlige udtryk.
The Strokes: Comedown Machine
Med Comedown Machine overgiver The Strokes sig definitivt til den lyd, de begyndte at dyrke på Angles, i stedet for forgæves at forsøge at koge suppe på omskrivninger af tidligere hits. Selvom pladen ikke er uden sine skønhedsfejl, beviser den dog, at The Strokes stadig har masser af relevans og levetid foran sig.
Kurt Vile: Wakin on a Pretty Daze
På sit femte soloalbum fortsætter Kurt Vile sin umiskendelige afslappede stil - på både godt og ondt. For godt nok besidder manden nogle evner med en guitar, som er de færreste forundt, men samtidig kunne man som lytter i løbet af 69 minutters spilletid ønske sig en smule flere overraskelser.
Veronica Falls: Waiting for Something to Happen
Veronica Falls har hele hjertet med, når de dyrker deres skramlede retrorock. Desværre savner man en smule variation, og til tider må man tage til takke med fyld. Det er en skam, for der er helt klart potentiale til noget større.
The Blue Van: Would You Change Your Life?
Når dit timeglas engang er løbet ud, har du så fået nok ud af livet? The Blue Van tager fat om livets store spørgsmål på deres femte studiealbum.
Thee Attacks: Dirty Sheets
Retro-rockerne i Thee Attacks er klar med opfølgeren til debuten, That's Mister Attack to You, fra 2010. Det er blevet til 11 halvlunkne numre på Dirty Sheets, der aldrig helt kommer ud af starthullerne.
OFF Festival: Cool Kids of Death, 04.08.12, Katowice
Den polske ungdoms sorte håb spredte lørdag deres dystre budskaber til et hungrende publikum. Fest, farver og desperation er en cocktail, man ikke falder over hver dag.
Roskilde Festival ’11: The Strokes, 02.07.11, Orange
Det var på denne dato for fem år siden, The Strokes sidst optrådte på Orange Scene. Kunne newyorkerne stadig rocke og skabe en fest? Bestemt. Den overlegne debuts ti års fødselsdag var sandelig også værd at fejre!
Queens of the Stone Age: s.t.
Dronningerne af stenalderen er vendt tilbage til oprindelsesdagene og smider deres selvbetitlede debutalbum på gaden endnu en gang – denne gang med numre, der ikke nåede med i første cut.
Women aflyser tour efter skænderi
Sådan! De gode, gamle skærmydsler bandmedlemmer i mellem eksisterer stadig i vore tiders rockbands. Den klassiske myte er endnu ikke gået til i strømlining og professionalisme. Women holder i hvert fald myten i live. Bandet har ellers fået gode anmeldelser for deres seneste album, Public Strain, men ifølge Tinymixtapes kom bandet i fredags op at skændes til en koncert i Victoria. Ifølge et vidneudsagn sendt ind til Exclaim skændtes de andre bandmedlemmer med guitarist Patric Flegel, da de kom ind på scenen, og de kom næsten op at slås, hvorefter de gik backstage igen. Efter et par minutter kom bandet på uden Patrick og smalltalkede lidt, hvorefter en tydeligt irriteret Patrick indtog scenen og sagde til publikum, at de kom til at se deres sidste show, og at bandet brød op nu. Derefter spillede de fem numre, og midt i et nummer sagde Patrick »You fucked that up« til guitarist Christopher Reimer, hvorefter han og Patricks bror, Matthew Flegel, gik af scenen, hurtigt fulgt af trommeslager Michael Wallace. Koncertstedet satte musik på, men Patrick spillede videre, indtil sikkerhedsvagterne fik ham ned fra scenen. Lidt senere kom han ind igen og smadrede Matthews guitar mod en forstærker. Alt dette foregik i halloween-kostumer. Ren The Jesus & Mary Chain-stil. Ifølge Pitchfork har bandet udsendt en pressemeddelelse, hvor de skriver, at de er udmattede efter en lang tour og derfor tager en pause. Det betyder, at koncerten på Loppen den 26. november er aflyst. Pyh, sikke en omgang. Vi må håbe, at en lille pause gør dem godt, og de kan tilgive hinanden.
The Blue Van: Love Shot
The Blue Van beviser på sin fjerde plade, at de er dygtige til at skrive fængende, guitardrevne rocknumre. Men desværre er fremførelsen for pæn og forsigtig, så Love Shot er sjældent vedkommende.
Thee Attacks – det handler om at være skarp
Thee Attacks er åbenlyst inspireret af den musik og tøjstil, der var hip under british invasion-perioden i 60'erne. Konceptband? Nej, det handler om at føle sig skarp og levere et godt show på scenen, fortæller de fire unge musikere.
Plader vi overså i 2009 (del 2)
Så er vi klar med anden del af plader, vi overså i 2009, som fungerer som nedtælling til Undertoners årsliste 2009...
Syreregn: OCD
Syreregns debut album OCD låner (sagde nogen stjæler?) ganske skamfrit deres musikalske og lyriske udtryk fra en stribe højt besungne 60'er-grupper. Det er ikke med det store held.
The Blue Van: Man Up
De nordjyske retrorockere i The Blue Van udvider denne gang deres lydunivers med lidt glam og sågar rap og sax et enkelt sted. Det er dog først og fremmest den melodiøse guitardrevne rock, der er i centrum, og meget – men ikke alt – lykkes på denne tredje fuldlængdeplade.