Tag - sfærisk

Plader

CocoRosie: Grey Oceans

CocoRosie imponerer med udspillet Grey Oceans. Blandingen af beats, freakfolk, electronica og skønsang er en intens og dragende lytteoplevelse. Advarsel! Slutningen på Dexter, sæson 4, afsløres (red.).

Plader

Jónsi: Go

Er det Sigur Rós light, eller skal man forvente noget banjoinspireret pløjemarkscountry som udtryk for et alternativt sideprojekt? Næ, Jónsi spiller pop - men han gør det på sin helt egen måde.

Plader

Under Byen: Alt er tabt

Alt er tabt er helt klart Under Byens mest legesyge og eksperimenterende album. Det er ikke bandets stærkeste, men man får en lytteoplevelse af de sjældne, og det er imponerende, så skævt en melodi kan vrides, uden at det kammer helt over.

Plader

Death by Kite: Wave I

Death by Kite fornyer sig på Wave I – den første ep i en trilogi – men ikke helt så meget, som man kunne ønske sig. Selv om pladen aldrig skuffer, så imponerer den heller ikke. Bevares, det er bestemt fire gode sange, men de hverken genopfinder eller redefinerer hjulet.

Plader

Piano Magic: Part-Monster

Kollektivet fra London er tilbage med syvende album, og kontrasten mellem det vemodige og det voldsomme er større end nogensinde før, og det klæder dem at lægge kniven for struben. Også selvom hånden ryster visse steder på pladen.

Plader

Boris w/ Michio Kurihara: Rainbow

Den japanske trio Boris er igen aktuelle med en samarbejdsplade – denne gang med den japanske koryfæ, Michio Kurihara. Men i modsætning til det tidligere så potente samspil med Sunn O))) er der andre stemninger på spil, og det er desværre ikke kun guld, der venter for enden af denne regnbue.

Plader

Blonde Redhead: 23

Blonde Redhead er tilbage med deres anden plade i 4AD-regi, men til trods for flere smukke sangperler og en imponerende produktion lader det til, at støvet er drysset en smule af sommerfuglens vinge.

Plader

Attrap: House of Dreams

Den århusianske kvartet Attrap debuterer med en ep på det nystartede Århus-selskab Warfare Records. Sangskrivningen fejler intet, men gruppen har tydelige problemer med at cutte navlestrengen til inspirationskilderne. Attrap mangler simpelthen endnu at vise afgørende selvstændighed.

Plader

Under Byen: Samme stof som stof

Tungere, mere komplekse og mere udfordrende end nogen sinde. Under Byen fortsætter med at vise nye facetter og overskud i sin sangskrivning, og selv om det tager lidt tid at blive lukket ind i Samme stof som stof, er det forunderlige univers uden tvivl anstrengelserne værd.