Tag - Silver Jews

Nyheder

David Berman udgiver tegneserie

Den tidligere Silver Jews-forsanger skifter branche Da David Berman for et par uger siden meddelte, at Silver Jews skulle opløses, fortalte han også, at han ville koncentrere sig om andre dele af hans kunstneriske virke. Den 31. januar spillede Silver Jews deres sidste koncert i en grotte i Tennessee, men det ser ud til at Berman allerede havde arbejdet på noget andet inden opløsningen. Han er i hvert fald klar til at udgive en tegneserie på Drag City, der får titlen “The Portable February”. Trods titlen er den først klar til udgivelse i maj, og det er desværre alt, hvad Drag Citys nyhedskanal kan fortælle os om udgivelsen indtil videre.

Nyheder

Silver Jews stopper

David Berman har lukket ned for Silver Jews Ak, jeg er ked af at bringe så trist en nyhed på en fredag, men ifølge en forum-post på Drag Citys forum har David Berman besluttet sig for at lukke ned for Silver Jews og arbejde på noget nyt. Han skriver, at han bevæger sig over i en helt anden kategori, måske manuskriptforfatter, og han er tydeligvis træt af at være musiker. Som han selv formulerer det: »Hvis jeg bliver ved med at indspille, vil jeg sandsynligvis ved et tilfælde skrive svarsangen til “Shiny Happy People”«. Det tyder jo i hvert fald på, at han er træt af sit erhverv. Desuden afslører han, at hans far er Richard Berman, som åbenbart er en eller anden ondsindet kapitalist uden skrupler. Silver Jews var ellers et dejligt twist i slacker-genren med deres udgangspunkt i country-rock, og de nåede at udgave seks plader af usædvanlig høj kvalitet de 16 år, de eksisterede. Senest sidste års Lookout Mountain, Lookout Sea. Men alt mulig held og lykke til Berman med sin fremtidige karriere.

Artikler

Plader vi overså 2008 (del 3)

Nogle albums har vi bare ikke tid til at anmelde, andre kommer først til vores kendskab sent på året. Derfor hiver vi nu oversete plader ned fra 2008-hylden og giver dem et par ord med på vejen. Her er tredje og sidste del af "Plader vi overså i 2008".

Koncerter

Two Gallants, Silver Jews, 01.07.06, Roskilde Festival

Two Gallants, Pavilion, 20.00 Der var ikke meget pondus over de to unge fyre, der gik ind på Pavilion-scenen for spille deres energiske sammenblanding af amerikansk country, folk og blues og traditionelle irske folkeviser. Men selv om de var spinkle af statur, var der i den grad saft og kraft bag de tos musikalske formåen. Two Gallants fik det optimale ud af deres spartanske instrumentering, der blot tæller guitar, trommer og lidt mundharmonika. Two Gallants har kun udgivet to plader. Alligevel var den timelange sætliste spækket med imponerende mange slidstærke sange. Flere af dem har kvaliteter, der gør dem til potentielle nyklassikere. Først og fremmest “Las Cruces Jail”, men også “Steady Rolling”, “Nothing to You” og “Long Summer Day” tilhører den kategori. I live-versionerne var Adam Stephens whiskeyhæse vokal stadig suveræn. Fra det inderlige til det aggressive havde hans stemme en stor spændvidde, som han kontrollerede på en så overlegen vis, at hans skæbnefortællinger blev ekstremt nærværende. Og Tyson Vogels trommespil viste sig lige så eminent, som man turde håbe. Da han gav sangene bund, og fordi trommerne ofte var det melodibærende instrument, var han konstant beskæftiget med at tjatte til, slå eller hamre løs på gryderne, så hans lange sorte hår flagrede foran ansigtet på ham. Ene og alene var han en stor musikalsk såvel som visuel oplevelse. Som duo var Two Gallants en kraftfuld enhed, der vidste præcis, hvor de havde hinanden. I det hele taget var præstationen fra de to musikere stærk gennem hele denne fremragende koncert. (LDL) Silver Jews, Odeon, 21.00 “I have a story to tell,” brummede David Berman fra scenen kort inde i den første Silver Jews-koncert på dansk grund. Og det er historierne, der kommer i første række, når David Berman laver plader. Men på Odeon lørdag aften var de ofte afdæmpede sange pakket ind i underfundige melodiforløb indhyllet i et til tider støjende udtryk. Dette kunne ikke mindst tilskrives en lydmand, der mente, at trommer er den bedste ting i hele verden, og at de gerne skal kunne overdøve to guitarer og forsangerens vokal. Lydirritationerne kunne dog ikke ødelægge de stærkeste af Silver Jews’ country-inficerede lofi-numre, og især “Random Rules” samt “Smith & Jones Forever” fungerede bedre end gennemsnittet. Ellers var det desværre småt med variationerne, da det virkelige plus hos Silver Jews – teksterne – alt for ofte druknede under trommerne. Bedre blev det, da Berman sang den fine “Animal Shapes”. Dens uptemto og rootsy stemning stod i fin kontrast til de rockende og støjende elementer. Trods enkelte gigantiske højdepunkter og en stak sange, der er umulige at ødelægge – selv for en for hårdt tærskende trommeslager – var Silver Jews’ første besøg i Danmark en moderat skuffelse. Der manglede simpelthen for mange detaljer og bid i lyden. (MT)