Tag - Simon Gylden

Nyheder

Simon Gylden funderer over døden på nyt album

Det lyder måske utroligt, men den danske sangskriver Simon Gylden er på vej med sit 7. album siden debuten fra 2000. Den nye plade kommer til at hedde Debilitated Deliberations on Death og er anden del i trilogien, der startede med sidste års Stoopid Love Songs. På den nye plade er emnet døden ifølge en pressemeddelelse fra hans pladeselskab. Der er blandt andet en sang om Armin Meiwes, Kannibalen fra Rotenburg, der eftersøgte et offer på internettet, hvorefter en Bernd Brandes meldte sig, og sammen forsøgte de at spise Brandes’ penis, hvorefter Brandes blev slået ihjel og spist af Armin. Albummet udkommer digitalt 1. april med virtuel booklet, og det udkommer kun digitalt, da finanserne ikke tillader fysiske eksemplarer. På Simon Gyldens hjemmeside kan man se videoen til albummet første single “Hey Dad”.

Plader

Simon Gylden: Stoopid Love Songs

Stoopid Love Songs er det første album i en trilogi, der kredser om kærlighed, død/sex og ensomhed. Om det ikke er tre sider af samme eksistentialistiske sag, kunne man nok diskutere, men albummet tager i hvert fald sit emne ganske let.

Plader

Simon Gylden: First Man On Venus

På sin fjerde plade levner Simon Gylden både plads til de skæve folk-melodier, der kendetegnede hans plade Go Folk Yourself!, og de elektroniske udskejelser, som prægede hans forrige udspil, The Candy Apple Album. Sidstnævnte udtryk har han på vellykket vis igen opdyrket og udforsket på First Man On Venus.

Plader

Simon Gylden: Copenhagen White Boy Sound: The Candy Apple Album

Simon Gylden udgav tidligere i år den fremragende Go Folk Yourself! Nu serverer den unge københavner et frigjort og eksperimenterende bud på et projektalbum/soundtrack, der er et imponerende kludetæppe af skramlede lydmalerier.Man kan ikke beskylde den unge mand fra det nordvestlige København for at være hverken doven eller ensformig, for det er anden gang i 2004, at Simon Gylden serverer en samling numre, der giver stof til eftertanke.