Der er musikalsk højt og bredt til loftet, når subtractiveLAD folder sig ud. Life at the End of the World kan meget vel vise sig at være en af 2010's fineste ambientudgivelser.
Tag - støj
The Family Curse: White Medicine
Støjende og eksperimenterende noiserock, der er uendeligt fascinerende. Men det er ikke for sarte sjæle.
Fuck Buttons: Tarot Sport
Den anmelderroste engelske duo skruer ned for chokfaktoren og op for imødekommenheden på sit andet album. Der er flere synths, mere melodimateriale og stærkere appel til hofterne. Et mere end vellykket rumfarts-rave.
Jookabox: Dead Zone Boys
Tjuhej, hvor der smides krydderier i gryden, og jeg skal love for, at Jookabox laver noget af en spicy cocktail. Men det er ikke nok at være crazy og eksperimenterende, og et formål med skævheden er lidt en mangelvare på Dead Zone Boys.
Cold Cave: Love Comes Close
Cold Cave spiller mørk electropop efter den helt rigtige opskrift: Tilsæt to deciliter Crystal Castles, en deciliter Human League, en knivspids The National og en teskefuld Joy Division. Det lyder godt, men der mangler noget, hvis det rigtig skal smage.
Beneva vs. Clark Nova: Dramadadatic
På imponerende vis klikker og glitcher Beneva vs. Clark Nova sig gennem den ganske gennemarbejdede Dramadadatic.
Slaraffenland, 12.09.09, Loppen, København
Slaraffenland er på vej mod USA for i den næste tid at turnere med Akron/Family, og lørdag spillede de tourens sidste koncert på dansk grund. Det var pænt. Det var rart. Det var en smule skuffende.
Mono: Hymn to the Immortal Wind
Til tider aggressivt støjende. Til tider roligt svævende. Mono har begået et symfonisk værk med tilhørende eventyr. Det er postrock, som det skal være: opslugende, omsluttende og storslået.
Apostle of Hustle: Eats Darkness
Pop tilsat hyggestøj og lidt eksperimenterende krydderi er formlen for Broken Social Scene-guitaristen Andrew Whitemans sideprojekt Apostle Of Hustle. En trio med tæft for sangskrivning, men som bør arbejde lidt med at få tingene til at hænge ordentligt sammen.
Roskilde ’09: Harry’s Gym, Gianna Factory, 30.06.09
Pavilion Junior bød tirsdag aften på sej pop i vidt forskellige afskygninger. Vi bevægede os fra fjeldpop til 60'er-pigepop med new wave-beat.
The Jesus & Mary Chain: The Power of Negative Thinking
Bokssættet med The Jesus & Mary Chain er ikke kun en boks med ekstra guf til fans, det er en informativ og smukt indpakket rundrejse i deres og livets store temaer. Sjældent er en rockmyte blevet præsenteret så smukt som på The Power of Negative Thinking.
Green Pitch: La Jolla
Green Pitch vægter stadig intimiteten højt på deres andet album, selvom det overordnede lydbillede er blevet mere nuanceret. Alligevel er La Jolla en smule stillestående og kunne godt have tålt lidt mere løssluppenhed.
Dälek: Gutter Tactics
Den støjglade hiphopduo Dälek er tilbage med endnu en veludført plade, der maler fanden på væggen, så hele huset ryster. Dälek lyder således som vanligt, og deres unikke udtryk er virkelig veludført. Der er bare intet på Gutter Tactics, der gør, at folk, der allerede kender Dälek, er nødt til at lytte.
Keiji Haino/The 21st Century Hard-Y-Guide-Y Man: Koitsukara Usetaitameno Hakarigoto
Keiji Haino laver på sit tredje album som The 21st Century Hard-Y-Guide-Y Man masser af atonale, skærende støjdroner, der lyder som en forskruet version af japansk folkemusik, men i virkeligheden er udført på et instrument fra den europæiske middelalder: hurdy gurdyen.
Glasvegas: s.t.
Skotske Glasvegas ankommer med den voldsomst tænkelige hype i ryggen, og de manifesterer på denne debutplade deres helt eget udtryk på både godt og ondt. Melodierne og sangmaterialet er decideret fremragende, mens tekstuniverset og det samlede udtryk udarter sig til en nærmest bizar oplevelse.
Wolf Parade, 20.11.08, Lille Vega, København
Canadiske Wolf Parades første koncert på dansk grund havde sine ups and downs, men et energisk midterstykke med uventede landvindinger og sikre publikumsfavoritter gjorde koncerten til en både charmerende og medrivende oplevelse.
Murmansk: Chinese Locks
Murmansk spiller rifftung, indadvendt og småaggressiv indierock med shoegazer-tendenser. Der bliver brugt masser af distortion, feedback og ekko. Resultatet er en ganske udmærket plade, der dog har nogle slagsider, der trækker karakteren ned.
Mogwai, 02.11.08, Store Vega, København
Det tog noget tid, før Glasgow-kvintetten for alvor kom i gang, men da det endelig skete, viste Mogwai endnu en gang, at de mestrer brutalt eksplosiv postrock som få andre – og at deres styrke fortsat ligger i støjen.
Women: s.t.
Støj i musik kan være mange ting. Canadiske Women finder den frem med både forstærkere, indspilningsmetoder og tilfældige instrumentanslag. Fra et udgangspunkt i postpunken, der peger helt tilbage på The Velvet Underground, forsøger de at sætte et gammelt udtryk ind i en ny kontekst. Det lykkes langt hen ad vejen.
Xiu Xiu, 19.10.08, Loppen, København
Det omskiftelige og uforudsigelige Xiu Xiu med den dejligt krukkede Jamie Stewart gæstede for første gang København og skulle forsøge at leve op til deres eksplosive Pop Revo-optræden i Århus tidligere på året.