Kings of Leon lukkede Orange Scene med både gamle garagerockede numre, lad hillbillycountry og patosfyldt U2-pastiche. Åh, hvor vi sang med.
Tag - stadionrock
Mona: s.t.
Det er ikke uden grund, at Nashville-baserede Mona opvarmer for Kings of Leon til adskillige koncerter, for debutanterne spiller episk og længselsfuld alternativ rock, der følger en både effektiv og over-the-top skabelon.
Guillemots: Walk the River
Guillemots drømmer store drømme på deres nye udspil, Walk the River: stadionrockdrømme. De bliver desværre aldrig til virkelighed, og trods et godt potentiale gør sangene hverken fra eller til.
Parts & Labor: Constant Future
Parts & Labor har genoptaget den støjende tilgang til rocken. Det nye, omend ikke nyskabende, er, at trioen har skabt deres hidtil mest lettilgængelige album med stadionrockede favntag og apokalyptiske skældsord.
British Sea Power: Valhalla Dancehall
Den ene rock-undergenre efter den anden får lov til at udfolde sig på British Sea Powers nye plade. Man mister totalt orienteringen, og derfor bliver vurderingen også derefter.
White Lies: Ritual
White Lies’ andet album er en omgang kølig electrorock, der vil egne sig særdeles godt til stadionkoncerter. Manglen på stemning og univers medfører dog, at man hurtigt begynder at kede sig over gruppens syntetiske og letgennemskuelige udtryk.
Cold War Kids: Mine Is Yours
Cold War Kids har mistet meget af den saft og kraft, som tog dem langt på debuten Robbers & Cowards. Skramlet bluespunk er blevet til ensformig stadionrock, som det er hørt før.
Kings of Leon: Come Around Sundown
Femte udspil er lyden af noget velkendt – men ikke kedeligt. Kings of Leon rocker fint videre. De fire Followill-brødre har ikke bedrevet årets bedste rockalbum. Langtfra. Men bandet fastholder de hjerter, de vandt i 2008, og hvem vil ikke gerne elskes?
Cherry Ghost: Beneath This Burning Shoreline
Det er westerndueller, barslagsmål og smukke kvindfolk, men det er også melankolsk indierock, bløde croonermelodier og en stadionrockbasker. Alt sammen garneret med mørke og fascinerende tekster.
Roskilde ’10: Muse, 03.07.10, Orange
Muse har aldrig svulmet så meget som lørdag aften på Orange. Desværre er grænsen mellem storslåethed og varm luft hårfin, når der serveres ensidig hitparade.
The Gaslight Anthem: American Slang
Hallo, hallo! Fans af Bruce Springsteen – kan I høre mig? Løb enten skrigende bort, eller åbn jeres arme, for her kommer fire New Jersey-gutter, der har så meget New Jersey-blod i årerne, at de nærmest lyder som en kloning af The Boss.
Rør blodet op med et The Bravery-album
Synthrockchok. Undertoner udlodder tre albums med The Braverys sidste udskejelser, Stir the Blood.
The Parlotones: Stardust Galaxies
I forbindelse med fodbold-VM har sydafrikanske The Parlotones med deres nyeste album leveret et gennemtænkt, men ikke særlig interessant soundtrack til fodboldfesten.
General Fiasco: Buildings
Nogle kunstnere er forud for deres tid - andre er bagud. Desværre for nordirske General Fiasco falder de med debuten Buildings i sidstnævnte kategori.
Roskilde-lineup afsløret
Så oprandt dagen endelig, hvor programmet for sommerens Roskilde Festival blev afsløret. Blandt de mest prominente tilføjelser kan nævnes punkdronningen Patti Smith og Van Dyke Parks, der nok er bedst kendt som Brian Wilsons mangeårige arrangør, men som under alle omstændigheder ligger inde med en række fine soloudgivelser i eget navn. Af nyere navne kan nævnes crossover-successen Vampire Weekend, hvis to stærke albums nok skulle være garant for en fin koncert. Desuden gæster de Pitchfork-hypede amerikanske bands Local Natives og Titus Andronicus også årets festival. Fra USA kommer ligeså The National, hvis kommende album High Violet er blandt årets mest imødesete udgivelser. Lindstrøms space disco-protegé Prins Thomas lægger minsandten også turen forbi Roskilde Dyrskueplads til juli sammmen med landsmændende fra Kings of Convenience. Desuden er de svenske neo-krautrockere Fontän blevet føjet til programmet. Af danske tilføjelser kan nævnes Kristian Leths Baron Criminel-projekt, Kashmir samt Den Sorte Skole. Tjek det fulde program på Roskilde Festivalens hjemmeside.
The Bravery: Stir the Blood
The Bravery har en lidt for nedadgående formkurve: en rigtig god debut, en hæderlig toer og nu en lidt middelmådig treer. Hmm, her gik man og håbede på, at The Bravery gav New York noget nyt og friskt - men ak. Det forbliver desværre ved håbet.
Twins Twins: Until Dawn
Twins Twins har lavet alle tiders studentercafe-soundtrack, hvor de dansable popmelodier lægger bund til de neongrønne refleks-tekster.
Grand Avenue: Place to Fall
Grand Avenue har muligvis forfinet deres lyd en anelse og tilført lidt mere elektronisk kant til deres arrangementer, men i bund og grund lyder de, som de altid har gjort. Det kan man så vælge at tolke, som man vil...
Roskilde ’09: Deerhoof, Yeah Yeah Yeahs, Coldplay, 05.07.09
Undertoner var overdrevet begejstrede for festivalens sidste koncerter. Om det så var avant-, synth- eller almindelig pop.
Manic Street Preachers: Journal for Plague Lovers
Selvom resten af bandets medlemmer i dag er over 40 år, var Richey James Edwards stadig kun højst 28 år, da han skrev disse tekster. Hans minde æres med en plade, der stilmæssigt er 14 år gammel – fra den tid hvor manierne stadig rasede. Tak Richey.