Der er ingen tvivl om, at kunstneriske ambitioner og talent går op i en højere enhed hos Navneløs. Alligevel udebliver den helt store wow-faktor, der ellers var potentiale til. De musikalske forbilleder fornægter sig ikke, men EP er trods alt en imponerende debut.
Sun Airways' debutalbum er voldsomt, koldt og kynisk, men det er også fantastisk overvældende og stemningsfyldt. Tager man kampen op mod albummets mange synthinfernoer, skal man nok blive en stor lytteoplevelse rigere.
Ken Stringfellows brilliante evne til at skrive en vellydende popmelodi overskygger det faktum, at Soft Commands rent lydmæssigt er for pæn og en anelse kedelig. Kvaliteten er til gengæld mere konstant end i Posies-tiden.
Magien bobler under overfladen på de tolv sange, der tilsammen danner et album, man som lytter dykker ned i og hele tiden opdager nye ting i. På trods af en gennemgående melankolsk tone skimter man hele tiden håb forude i Surroundeds mindefremkaldende musik.
