Tanmaurk er Danmark, som det skrives på Jellingstenene, og Bisses bud på en symfonisk samtidskrønike, der kommer omkring både Amagermanden og Lars Løkke Rasmussen.
Tag - symfonisk
Antony and the Johnsons, 13.06.15, NorthSide Festival, Aarhus
I selskab med Aarhus Symfoniorkester indtog Antony Hegarty scenen lørdag på et NorthSide, der nærmest var ved at skylle væk. Men smukkere musikalsk akkompagnement til syndfloden kan man næppe tænke sig.
Lawrence Arabia: The Sparrow
New Zealandske James Milne følger hæderligt op på forgængeren med charmerende og snedige melodier. Popblusset er dæmpet en smule til fordel for et ekstra symfonisk lag.
Loney Dear, 29.02.12, Ideal Bar, København
Hvem er sjov, kær, svensk og næsten dygtig nok til at kunne spille med tæerne? Loney Dear! Blæst væk blev bekymringen for at skulle opleve uvedkommende storladen pop, og tilbage stod en intim, skrabet og imponerende liveoplevelse.
Antony and the Johnsons med DR UnderholdningsOrkestret, 03.09.11, Koncerthuset, København
Ikke overraskende blev det en aften med fokus på livets helt store emner og musikkens helt store armbevægelser, da Antony besøgte Koncerthuset. Heldigvis var koncerten gennemgående både varieret og veludført.
Son Lux: We Are Rising
På bare 28 dage har Ryan Lott alias Son Lux og hans stærkt besatte band skabt et stort orkestreret mesterværk, der spænder fra dreampop til kompositionsmusik.
Polyphonic Spree lufter nyt nummer gennem app
Det 22 mand store kultiske indie-symfoniband The Polyphonic Spree rører på sig efter fire års pause. Nu er amerikanerne klar med deres nye single "Bullseye".
Owen Pallett, 23.02.11, Lille Vega, København
Pallett havde i sidste uge fået én over næsen af en interviewer i Paris. Måske var det dét, der gjorde, at hans koncert i Vega var en langt mere varieret og fængende oplevelse, end tilfældet kan være med hans plader.
Marianne Faithfull: Horses and High Heels
Når Marianne Faithfull når sit ypperste, efterlader hun de fleste måbende. Det må vi have til gode, for Horses and High Heels overgår langtfra det bedste i hendes bagkatalog.
Wildbirds & Peacedrums with Voices, 14.10.10, Jazzhouse, København
Det kræver en umenneskelig underkastelse at kunne overgive sig til elementerne, lade dem gennemstrømme sit sind og formidle deres love uden barrierer. Wildbirds & Peacedrums kommer respektindgydende nær det endegyldige i denne disciplin.
Hjaltalín – symfonisk lethed
Hjaltalíns nye album, Terminal, har netop ramt Danmark, og Anna Møller har snakket med bandet om albummet, om drømmen om internationalt gennembrud og om at holde styr på de symfoniske arrangementer.
Grails: Black Tar Prophecies vol. IV
Grails blander hypnotiserende, psykedelisk rock med gotisk kor og fremmedgørende elektroniske lyde og skaber et på alle måder euforiserende værk.
Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra: Kollaps Tradixionales
I spændingsfeltet mellem skønhed og forfald begejstrer Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra med deres uhyggelige og alligevel dynamisk dragende postrock.
The Irrepressibles: Mirror Mirror
Jamie McDermot hedder frontmanden bag bandet The Irrepressibles. Endnu et skud på stammen af vokalister med ekstravagante, androgyne stemmer. Skulle der laves en musical over Antony Hegarty, ville Irrepressibles være det perfekte soundtrack.
Lightspeed Champion: Life Is Sweet! Nice to Meet You
Devonté Hynes er som en uendelig kilde af kreativitet, der smukt bevæger sig ned over et bjerg. Anden udgivelse under dæknavnet Lightspeed Champion er en indieopera med højt til loftet og et væld af musikalske virkemidler.
Nick Cave & Warren Ellis: White Lunar
Nick Cave og Warren Ellis præsenterer udvalgte filmkompositioner. Det er overordentligt smuk og billeddannende, men også en smule kedeligt. Heldigvis slippes Ellis fri en gang imellem.
Efterklang & The Danish National Chamber Orchestra: Performing Parades
Performing Parades er ikke kun den logiske forlængelse af det oprindelige album. Det er et skridt videre, og Efterklangs mesterværk bliver bragt til live på ny, ikke mindst takket være DR UnderholdningsOrkestret.
Mono: Hymn to the Immortal Wind
Til tider aggressivt støjende. Til tider roligt svævende. Mono har begået et symfonisk værk med tilhørende eventyr. Det er postrock, som det skal være: opslugende, omsluttende og storslået.
Levy: Glorious
Amerikanske Levy, der føres an af James Levy, har med sit andet album begået en både pompøs og lidt trættende powerpop-plade. Med strygere, fængende guitarhooks og et højtragende tekstunivers er det indledningsvis nemt at overgive sig til udtrykket. I længden bliver det dog småkedeligt.
Oceansize: Frames
Ud over momentan voyeuristisk interesse er onani kun spændende for én person ad gangen. Med en massiv metallyd og konsekvent og demonstrativt skæve taktarter holder Oceansize tungen lige i munden igennem maratonalbummet Frames. Den musikalske virtuositet er i fokus på bekostning af det vedkommende.