Tag - synth-pop

Plader

Cate Le Bon: Pompeii

Pompeii er en cocktail af synths, psych og glaminflueret artpop. En kombination, der glider let og lækkert ind i øregangen, men den savner desværre både nogle hits og den kant, vi er vant til fra den eksperimenterende waliser.

Plader

Dinner: Dream Work

På sit tredje album leverer Dinner først og fremmest et roligt og helende værk. Dream Work er lyden af at være på vej hjem fra klubben efter at have danset hele natten, hvor solen i LA er ved at stå op til lyden af reflekterende, elektronisk indie-pop.

Plader

Black Marble: Fast Idol

Det er svært at spore nogen rigtig udvikling på Chris Stewarts fjerde album under aliasset Black Marble. I bedste fald er det behageligt og absolut dansabelt. I værste fald er det dødkedeligt.

Plader

Shitkid: Sort Stjerne

Svenske Åsa Söderqvist har trukket stikket for sit Shitkid-alias med et dobbeltalbum, hvis materiale spænder over hele Shitkids karriere, men som med 23 numre også bliver for kvalitetsmæssigt svingende.

Plader

Austra: Hirudin

Austra holder fast i sine dansable elementer på en mere trist og personlig plade. I et kontrastfyldt spil mellem musik og lyrik, nærmer canadieren sig et mere personligt aftryk, der giver mere plads til at lade hendes stemme folde sig ud.

Plader

Turquoise Sun: Sunesthesia

Aarhusianske Turquoise Sun har med deres debutplade lagt i ovnen til et poppet sommersoundtrack bestående af lige dele munterhed, synth og guitar. Det er mere poppet end psykedelisk, hvilket dogmatiske psychfans måske ikke vil finde forløsning i, men et bredere publikum vil ganske sikkert.

Nyheder

Flere navne til Apollo Countdown

For fjerde gang i denne uge løfter Roskilde Festival lidt mere af sløret for årets line-up. Det er endnu en gang til campingscenen Apollo Countdown, som vil blive indtaget af nye up-coming, nordiske navne i løbet af festivalens første tre dage.

Plader

Twin Shadow: Forget

George Lewis Jr har et lille overskæg, bærer cowboyvest og spiller musik, som vi kender den fra de glade 80'ere. Hans musik er kitschet og ualmindeligt medrivende, og hans debutplade er lige så lovende, som den er tilbageskuende.