Nogle plader starter sløjt, nogle flyder sammen i en ligegyldig masse fra start til slut, og nogle bliver skudt igang med så fantastisk et nummer, at man bliver blæst fuldstændig bagover. Vi har valgt at lade tre skribenter fokusere på den sidste kategori.
Chris Stameys seneste plade er en underholdende rodekasse. Her er alt fra soulfulde ballader til psykedeliske stenersange og åndssvage reklamejingler. En del er skrald, men supertalent fornægter sig ikke, og i de bedste øjeblikke er Stamey uforlignelig.
