Tag - To Rococo Rot

Plader

To Rococo Rot: Speculation

Den tyske postrocktrio er taget til krautlegenderne Fausts studie i Sydtyskland, har ladet kontrolmanien ligge derhjemme og lavet sin bedste plade i næsten 10 år. Aldrig har To Rococo Rot lydt så meget som et band.

Nyheder

To Rococo Rot spekulerer på heste og udgiver album

Det er efterhånden en del år siden, at der er kommet en rigtig god plade ud af tyske To Rococo Rots bevægelser i grænselandet mellem organisk electronica, postrock og krautrock. Trioens seneste fuldlængdealbum, Hotel Morgen, der udkom i 2004, var lidt af en skuffelse, og ep’en abc123, der i 2007 hyldede skrifttypen Helveticas 50-årsjubilæum, kom heller ikke for alvor op at ringe. Ikke desto mindre lyder de nyeste bulletiner fra Berlin-bandet ikke helt uinteressante. Ikke blot er der heste, klokker og et skib på tracklisten til trioens syvende regulære fuldlængdealbum, Speculation, der udkommer 29. marts. Næ, en del af pladen er også indspillet sammen med Jochen Irmler fra det legendariske krautrockband Faust. Nogle af numrene er således resultatet af improvisationer mellem To Rococo Rot og Irmler – men al frygt for, at det er uendelige jamsessions, der præger Speculation, kan omgående lægges til ro. Kun et enkelt af numrene når op over de fire minutter; dette er titlerne: 1. Away 2. Seele 3. Horses 4. Forwardness 5. No Way To Prepare 6. Working Against Time 7. Place It 8. Ship 9. Bells 10. Friday Og her er et klip fra sidste årtusinde, hvor To Rococo Rot udgav den aldeles strålende The Amateur View, der indeholdt singlen “Cars”:

Plader

Music AM: Unwound From the Woods

Tyskerne har en fantastisk evne til at lave stram, insisterende musik. Så hvad sker der, når en skotte blander sig med vokal? Det er svært at sige, om det er skottens skyld, men faktum er, at dette andet album fra Music AM forsøger at popularisere en tysk genre, som fungerer bedst i sin originale form.

Plader

Barbara Morgenstern/Robert Lippok: Tesri

De to tyskere Morgenstern og Lippok har med deres samarbejde kreeret en god blanding af de to kunstneres respektive stilarter. Det er der kommet et blidt, organisk elektronisk album ud af, som udstråler en kølig distance, men alligevel føles positivt og imødekommende.