I tilfælde af, at det skulle være gået nogens næse forbi, og mon ikke det er tilfældet for nogens næser, så er det altså vigtigt lige at være opmærksom på, at amerikanske noise-tribal-freaks Health spiller på Lygten ved Nørrebro Station i morgen onsdag den 19. august. Koncerten starter kl. 21 med opvarmning af tre danske bands, Limepit, Iceage og Knoeibol og Gyllefar, og det koster kun sølle 40 kr. at se et af de mest interessante bands fra L.A.-scenen lige nu. Den 7. september udgiver bandet deres andet album med titlen Get Color, og da vi allerede har smuglyttet lidt til den her på redaktionen, kan jeg da godt afsløre, at det virker som en lovende forbedring af lyden fra debuten. I den forbindelse skal man håbe på, at man får en billet med i sit album, da den korrekte farve giver den heldige vinder en flyvetur til L.A., hvor bandet vil servere morgenmad på sengen og tage én med i zoologisk have. Derudover er der også masser af andre tossede præmier som plakater signeret med bandmedlemmernes blod, et yndlingsalbum fra deres personlige samling, en band-t-shirt, som et af bandmedlemmerne har gået i og videre i den dur. Alle priserne kan findes på bandets Myspace.
Tag - tribal
Undertoners juni og juli
Så er det sommertid. Men inden da kigger Undertoner tilbage på juni og juli måned. Og der var rigeligt at se til.
Roskilde ’09: Marissa Nadler, The Dodos, Micachu and the Shapes, 04.07.09
Marissa Nadler holdt stand mod udefrakommende lyd, mens der blev leveret lovende indiepop-præstationer fra The Dodos og Micachu and the Shapes.
Chairlift: Does You Inspire You
Does You Inspire You er lidt af et genremæssigt gadekryds, der blander indiepop, dreampop, tribal, shoegazer og alskens andre genrer. Men det er umuligt ikke at lade sig rive med.
The Dodos udkommer med ny plade
Roskilde-aktuelle The Dodos kommer til festivalen med kufferten fyldt med nye sange. Ifølge Prefix Magazine har de nemlig været i studiet med Phil Ek (Built to Spill, The Shins) for at indspille opfølgeren til Visitor. Den får den muntre titel Time to Die og bliver udgivet på Frenchkiss Records den 15. september. Ifølge bandet selv har de formået at udvide deres lyd uden at proppe den med et stort orkester, så de holder fast i deres simple, melodiske lyd. Bl.a. har de hyret en vibrafonist, der ifølge guitarist Meric Long er en bedre musiker end ham og trommeslageren til sammen. Dét siger en del, skulle jeg hilse og sige, men det kan man jo konstantere ved selvsyn, når de spiller på årets Roskilde Festival.
CocoRosie, 09.06.09, Den Grå Hal, København
CocoRosie leverede i den grad varen og fik publikum med sig i deres absurde musikteater, der bød på alt fra elektroniske samples over afrobeat til operalignende skønsang. Smukt!
Fredagsvideo: White Rabbits: “Percussion Gun”
Tribalrytmer på karruseltur med White Rabbits Yes, det er bededag og store konfirmationsdag, men det tager vi ikke så højtideligt her hos Undertoner. Til gengæld giver vi gerne noget konfirmanderne kan danse til på Blå Mandag. New Yorker-gruppen White Rabbit er klar til at udgive opfølgeren til Fort Nightly fra 2007. Den kommer til at hedde It’s Frightening og er ude 19. maj på TBD Records. Hvis resten af albummet holder samme høje niveau som på singlen “Percussion Gun” her, så kunne det godt blive et lille indiehit.
Wildbirds & Peacedrums, 20.02.09, Lille Vega, København
I en orgiastisk, symbiotisk superperformance spillede Wildbirds & Peacedrums med et nærvær, en vildskab og en intensitet, der lagde både mikrofon og mikrofonstativ ned. Denne koncert vil længe stå som en af de stærkeste oplevelser i min koncertportefølje.
The Dodos + The Ruby Suns, 20.11.08, Loppen, København
Loppen fik torsdag aften to beviser på, hvordan man kan lave rockmusik med trommerne i fokus: The Rubys Suns skabte dansabel, afrikansk inspireret indiepop, mens The Dodos leverede fingerspillet blues og repetitive, energiske rytmer.
Lightning Bolt + Drum Eyes + Trencher + DJ Scotch Egg, 10.11.08, Lades Kælder, København
Fire typer ekstremisme: tung tribaltrance med kaotiske rytmeforløb, støjterrorisme med blæsende trommer og hektiske synth-melodier, slamdansende techno-dj med brutale rytmer og skrig og en tomands-mejetærsker, der slagtede publikum.
Wildbirds & Peacedrums: The Snake
En umanerligt smuk og skræmmende dyb kvindevokal møder et tribalt rytmeritual og udfolder sparsomme arrangementer, der netop styrkes via deres minimalisme. Med få virkemidler slås et afgrundsdybt hul i luften, der suger alt lys ind i intime omgivelser.
Boredoms udgiver dokumentar-film
Boredoms udgiver dokumentar-film Det japanske band Boredoms, der med årene har fået en større og større kærlighed for trommer, har nu udgivet en dokumentar om deres optræden 77 Boadrum, der inkluderede 77 trommeslagere som spillede samtidig d. 7/7/07 under Brooklyn-broen. Dokumentaren kan fås til den nette sum af $70, men så er den også i begrænset oplag. Hvis man gerne vil se den alligevel og ikke synes, man har den slags penge, kan man se den hos VBS. God fornøjelse.
Fuck Buttons – ren støj er virkelig kedelig
Engelske Benjamin Power og Andrew Hung startede en duo for at få raset ud. Så de larmede løs – og mistede interessen i en fart. Men en dag sneg en af dem en stump melodi ind i støjmylderet, og pludselig gik alting op i en højere enhed.
Fuck Buttons: Street Horrrsing
Engelske Fuck Buttons debutalbum er et semisadistisk samleje. Fristende og sprudlende melodier bliver voldtaget af hårdtslående noise. Med et steady beat og pirrende drillerier henføres lytteren i en 50 minutter lang orgastisk ekstase. Seks sveddryppende U'er.
Yeasayer: All Hour Cymbals
Håndklap? Tjek. Vokalharmonier? Ja da. Tribaltrommer? Også i den grad. Altså en ny Animal Collective-plade? Nej. Derimod er Yeasayer en sofistikeret storby-destillering af støvede og snørklede melodier.
