Tag - Why Write?

Nyheder

Gratis ep med Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur

Sidste år lancerede Jacob Faurholt sit nye projekt, Why Write?, der erstatter hans gamle band Sweetie Pie Wilbur, som lukkede ned for deres aktiviteter i 2006. Sammen havde de udgivet en del ep’er og sluttede af med fuldlængden Queen of Hope. Hvis man godt kunne lide den plade, så kan det anbefales at downloade en ny ep, Saint Wilbur, Faurholt har uploadet på sin side. Den består nemlig langt hen ad vejen af alternative versioner af sangene fra pladen samt sange, der ikke nåede med, men er blevet spillet flittigt til koncerter med bandet. Man kan downloade ep’en og Queen of Hope i hele juni, så der er en gratis chance for nye toner til sommerens lydspor.

Nyheder

Jacob Faurholt undrer sig i nyt projekt

Den århusianske singer/songwriter Jacob Faurholt har startet et nyt projekt op. Det hedder Why Write? og til trods for det lidt opgivende bandnavn, så har de faktisk skrevet nogle sange. Hele fem endda. Og ikke nok med det. De er også blevet indspillet og udkommer på en ep. En ep, der endda er mixet af Kramer, der bl.a. har arbejdet sammen med Daniel Johnston, Galaxie 500 og danske Kloster. Albummet er planlagt til at blive udgivet i Canada, USA og Frankrig, men der er endnu ingen aftale om en dansk udgivelse. Men mon ikke det kommer, for det er da bestemt nogle charmerende lo-fi indierocksange, Why Write? har fået skruet sammen. Døm selv på sangen her: Burning Holes

Plader

Jacob Faurholt: Hurrah Hurrah

Lyden på Jacob Faurholts nye plade sender nogle ganske andre signaler end titlen, Hurrah Hurrah. Der ligger dystopiske visioner og en dyb sørgmodighed i denne lofi-folk, som ikke umiddelbart opfordrer til glædesudråb. Heldigvis kan man så glæde sig over pladens ret høje kvalitet, som kun trækkes ned af manglende vildskab.