Tag - wonky

Plader

Rustie: Glass Swords

Glasgow-produceren dynger kolossale synthmelodier, helteguitar, slapbas og raveklichéer op oven på sine hiphop- og dubstepbeats. På papiret: skamløst og rædselsfuldt. På plade: skamløst, underholdende – og formidabelt at spille luftsynth til.

Plader

2Mex: My Fanbase Will Destroy You

2Mex er ude med nyt album på Sage Francis’ pladeselskab. Den teknisk dygtige og enormt produktive rapper sigter mod at skabe sin ultimative plade, der skal tage karrieren til nye højder og vise trofaste fans en mere fokuseret og moden rapper.

Nyheder

Hobby Industries genoplivet

Der er efterhånden gået mere end fire år, siden det københavnske electronicaselskab Hobby Industries udgav svenske Spinforms Bryter tystnaden. Derefter har selskabet gjort sit bedste for ikke at leve op til Spinforms albumtitel. Manden bag Hobby Industries, Thomas Knak, kan qua sine udgivelser som Opiate og som en del af Future 3/System vel nok kaldes en veteran på den danske electronicascene, og for at kunne få Hobby Industries til at vende tilbage fra sin “udvidede tepause”, som der står på selskabets hjemmeside, har han allieret sig med en lille håndfuld unge danske talenter. Som medlemmer af musikerkollektivet New Folder (hvis strålende 2010-sommermix kan hentes her) har Aslope, Nabo og Eloq optrådt flittigt rundt om i København de seneste år, og nu er tiden kommet til en debut-ep fra hver af de tre. Ja, faktisk udkom Torsten Lindsø Andersens første ep under Aslope-navnet, A Helping Hand, allerede for godt tre uger siden, og debuten fra Uffe Christensen alias Nabo, Rocksolid Goldmine, er lige på trapperne. Begge ep’erne kan streames her nedenfor, mens August Fenger Jansons debut-ep som Eloq dukker op senere på efteråret. De tre ep’er er alle en del af en ny Hobby Industries-udgivelsesrække kaldet Oh Boy! (måske for at signalere, at de med deres afsæt i hiphop og wonky ligger et stykke væk fra den stil, der prægede selskabet for nogle år siden), men Knak har ikke glemt sit labels bagkatalog. Tværtimod er hele molevitten blevet lagt ud til streaming, så man nu ud over det enlige Opiate-fuldlængdealbum, Objects for an Ideal Home, f.eks. kan høre en flok ellers svært tilgængelige Goodiepal-udgivelser (fra tiden inden den mekaniske fugl, den europæiske mangel på robotmytologi og krigen mod DIEM i Århus). Gå på oplevelse her.

Nyheder

Wonky-talent varmer op for RJD2 i Århus

Når dj-ikonet RJD2 den 8. oktober lægger vejen forbi Train i Århus bliver det i selskab med californiske Chris Alvaros aka Free the Robots. Ligesom sine mere prominente, lokale kolleger specialiserer han sig inden for et samplerdelisk, elektronisk univers. Ikke desto mindre er Free the Robots endnu et forholdvist ubeskrevet blad i det efterhånden nærmest uoverskuelige vildnis af blogs og musikpublikationer, der huserer på internettet. Men på hans debutalbum, Ctrl Alt Delete, der udkom i marts måned, præsenterede han sig ikke desto mindre som en værdig eksponent for en elektronisk scene, der lige i øjeblikket emmer af kreativitet. Ved samme koncert optræder desuden Dokkedal/Dixen og Bang Bang Club.

Nyheder

Ny ep på vej fra Flying Lotus

Wonky-genren synes for tiden at være overalt. Denne nye, spændende, elektroniske afart har med sine søsyge beats og abstrakte lydmalerier taget kreativt over i det nye årti efter dupsteppen. En af genrens mest originale tænkere, Flying Lotus, udgav i maj måned sit uomtvistelige mesterværk, Cosmogramma, der introducerede en elektronisk egenart, hvis lige ikke er hørt siden Aphex Twins og Boards of Canadas velmagtsdage. Men her blot tre måneder efter har Flying Lotus nu bebudet en ny ep. Titlen er Pattern+Grid World, og den bliver udgivet den 21. september på Warp. Forneden ses tracklisten, og til højre ses det stærkt psykedeliske cover, som fint komplimenterer den hallucinatoriske musik. Pattern+Grid World: 01 Clay 02 Kill Your Co-Workers 03 PieFace 04 Time Vampires 05 Jurassic Notion/M Theory 06 Camera Day 07 Physics for Everyone!

Plader

Ikonika: Contact, Love, Want, Have

På sin debut blander den Roskilde-aktuelle englænder tung bas, blippende videospilsmelodier og manende synth. Plader fra udkanten af dubstepfeltet er sjældent legende, men i længden bliver albummet lidt trættende.

Nyheder

Fredagsvideo: Paul White: “Pride”

Det her er nok den korteste fredagsvideo i Undertoners glorværdige historie, men ikke desto mindre er det en fantastisk video. Den minder mig om sådan nogle østeuropæiske dukkefilm, som DR var fyldt med i min barndom. Videoen er til nummeret “Pride” fra Paul Whites andet album, Paul White & the Purple Brain. Det specielle ved det album er, at albummets samples udelukkende kommer fra optagelser af den svenske multi-instrumentalist ST Mikael, der bl.a. har arbejdet sammen med medlemmer fra Dungen, hvilket betyder syret atmosfære over hele linjen. Desuden medvirker Guilty Simpson på et enkelt nummer. Nyd filmen, den er ganske kort.

Plader

Flying Lotus: Cosmogramma

Selvom Flying Lotus potentielt kunne fejle med de meget forskellige input og lydkilder på den nye plade, holder han fokus med et stabilt groove. Warps nye gulddreng skuffer ikke, og Cosmogramma er lidt af en magtdemonstration.

Plader

Robot Koch: Death Star Droid

Hvis du nogensinde har været i tvivl om dubsteppens gæld til hiphop, gør Robot Koch tvivlen til skamme og leverer en sveddryppende blanding af dubstep, hiphop og triphop. Der bliver både fældet en tåre og hevet i tågehornet uden at lave fodfejl af betydning.