Undertoner er kommet helskindet ind i 2012 og er klar til at se tilbage på det forgangne år. Inden vi kan løfte sløret for vores årslister, følger et par artikler om solide plader, som vi ikke fik anmeldt i 2011. Her er del 1.
Tag - Xela
Xela – »Min frygt bliver virkelig hver eneste dag«
Fra at have spillet lys og let electronica er John Twells i løbet af få år trådt længere og længere ind i et støjende mørke. Undertoner mødte ham i en kirke til en snak om frygt, visioner, paradokser – og om at gå ind i ulvens gab.
Xela: In Bocca Al Lupo
Xela har forladt sin indadvendte electronica i popformat til gengæld for mørke, stemningsfulde lydflader med minimal udvikling. Et uhyggeligt landskab, hvor lytteren kan skabe sine egne historier og drømme sig væk.
Xela: The Dead Sea
For et par år siden var Xela alias John Twells eksponent for pæn indietronica. Siden da har hans pladeselskab Type udgivet mestendels pæn electronica. Nu har han lavet et særpræget, sine steder decideret uhyggeligt album, der trækker flere tråde til gyserfilm end indietronica – og er alt andet end pænt.
Xela: Tangled Wool
John Twells opbygger på sit andet album under navnet Xela inderligt romantiske stemningsbilleder og blander elektronik med akustisk guitar, akustisk guitar og – som prikken over i’et – akustisk guitar.