Plader

Glasser: Ring

Skrevet af Klaus Thodsen

Cameron Mesirows electropop-soloprojekt byder på en rejse ind i en minimalistisk og eksperimenterende verden. Glasser tager med Ring musikken og lytteren i mange retninger. Måske for mange.

Fra første sekund på Cameron Mesirows debutalbum under navnet Glasser bliver man som lytter taget med på en rejse, og første destination er midt i junglen, et mere eller mindre ubestemmeligt sted i verden. Ikke desto mindre et smukt sted i verden. Et sted, hvor melodierne er enkle, stemningsfyldte og ikke mindst smukke. Glasser viser i høj grad lyst til kreativitet og forener den med en nærmest nomadisk eksperimenteren.

Ring strækker sig over ni numre, og for hvert nummer føler man sig taget væk til nye omgivelser og nye indtryk. Glasser blander mange forskellige stilarter, og Ring kæmper som plade for at kunne rumme de mange forskellige udtryk.

Albummet starter rigtig godt med “Apply” fra 2009-ep’en af samme navn. “Apply” er helt klart pladens stærkeste nummer. Det er bygget op over stammelignende trommerytmer, og Mesirows simple sang svæver over trommerne som et ekstra instrument, der binder nummeret sammen. Musikken er på én gang storslået, enkel og ukompliceret. På samme måde er det med Mesirows vokal, der med iørefaldende elasticitet giver liv til den enkle tekst: »If the walls were too thin / we would break right in.« Det er en god start for albummet og sætter i høj grad stemningen for, hvad lytteren kan forvente sig. Musikken er gennem hele albummet bygget op med solide grundrytmer som fundament, omringet af et yderst varieret lydbillede af hypnotiserende og sitrende beats.

Glasser kræver helt sikkert stor tålmodighed. Ring er svær at placere i én bestemt kategori. Den grænsesøgende electropop skifter utrætteligt karakter og udtryk, og som lytter får man da også indtryk af at være vidne til ét stort eksperiment frem for til en fast formel for det musikalske udtryk. Den mest konstante størrelse på Ring er manglen på en sådan. Mesirow vælger aldrig den nemme løsning, og det skal man som lytter være indstillet på og ikke mindst taknemmelig for.

Glasser sparker ikke festen op over kogepunktet, men skaber derimod en unik urban og minimalistisk stemning, med meget få virkemidler. Mesirows smukke stemme skifter konstant scene og skaber en yderst intim atmosfære. Det ene øjeblik indtager hun skikkelse af et salmesyngende kvindekor fra det irske, og det næste øjeblik synger hun den roligste vuggevise.

Trods den forførende psykedeliske stemning og de på én gang eksotiske og simple kompositioner kan Ring virke som en forvirrende størrelse. Ligesom man bliver draget af det smukke og indbydende “Apply”, lige så meget kan man til tider få nok af klappende hænder og junglerytmer. Det er ikke hver dag, man falder over en plade, der i den grad forsøger at skabe sit helt eget univers. Selvom det ikke lykkes gennem alle ni numre, har Glasser uden tvivl leveret et yderst interessant album.

★★★★☆☆

Deltag i debat