Et par talenter fra uafhængige pladeselskaber, der ikke havde fundet vej til Spots officielle program, fik mulighed for at præsentere en håndfuld sange – desværre for et meget beskedent publikum.Uafhængige talenter uden publikum
Et par talenter fra uafhængige pladeselskaber, der ikke havde fundet vej til Spots officielle program, fik mulighed for at præsentere en håndfuld sange – desværre for et meget beskedent publikum.
Et af de nye tiltag på årets Spot Festival var en lille udendørs scene, hvor en række uafhængige pladeselskaber kunne få mulighed for at præsentere et lille udpluk af deres materiale. Fredag eftermiddag kunne man således opleve to af tidens spændende københavnske sangskrivere i form af David Kosteljanetz og Simon Gylden.
David Kosteljanetz
Jeg har været meget begejstret for David Kosteljanetz, siden hans debutalbum udkom tidligere på året, og kunne godt have undet ham en plads i det officielle program. I stedet fik han tjansen med at spille som det første navn klokken 16, inden der var kommet ret mange mennesker; der var næppe mere end 20 tilhørere på plads foran scenen, da han startede med at spille.
På plade mixer Kosteljanetz en akustisk baseret sangskrivning med 80’ernes electropop, men på Spot var det næsten lavet om til ren electropop. Kosteljanetz var på scenen sammen med sin bas og en medbragt sangerinde, og resten af musikken var playback. Det er derfor lidt svært at vurdere, hvordan Kosteljanetz vil lyde i en rigtig koncertsammenhæng. Sang hen over et forindspillet bånd mindede lidt for meget om diverse mindre kvalitetsorienterede navnes optrædender på diverse markedspladser. Sangenes kvaliteter kunne man dog ikke tage fra ham, og det kan anbefales at lytte til sange som She, Delerious samt titelnummeret fra Kosteljanetz’ plade One Night Only.
Simon Gylden
 |
Umiddelbart efter gik Simon Gylden på scenen, uden at der var dukket mange flere mennesker op. Simon Gylden er et godt dansk bud på, hvordan den alternative countrygenre kan lyde, og han spiller den i variant, der er skæv, skramlet og ret humoristisk. I et par sange blev mundharpen fundet frem, og det var her tydeligt, at et af forbillederne er Bob Dylan.
Akkorderne bliver taget lidt skævt og lød heller ikke helt rene, hvilket virkede godt, og de fem sange, han fik mulighed for at spille fredag eftermiddag, var rigtigt gode. På trods af det manglende publikum gjorde Gylden og den medbragte ekstra-guitarist det godt. Og egentlig passede musik inspireret af varmere himmelstrøg meget godt til at blive spillet ude i solskinnet, der brød igennem skydækket i løbet af det korte sæt.
Læs også Undertoners anmeldelser af
David Kosteljanetz: One Night Only
David Kosteljanetz, Moonbabies, Epo-555, Vibration Festival 12.02.04
Simon Gylden: Go Folk Yourself! (The Small Folsky Album)
Simon Gylden: Copenhagen White Boy Sound: The Candy Apple Album
