“Vi er gået hjem. Det gav jo ingen mening med alt den snak.” Sådan skrev en af mine venner i en sms efter halvdelen af koncerten med The Books var afviklet. Og der var godt nok meget snak denne aften på Lab, hvilket påvirkede både publikums oplevelse og musikernes fremførelse.(13.05.07)“Vi er gået hjem. Det gav jo ingen mening med alt den snak.” Sådan skrev en af mine venner i en sms efter halvdelen af koncerten med The Books var afviklet. Og der var godt nok alt for meget snak denne aften på Lab, der da også havde lukket dørene for flere gæster, da brandmyndighedernes grænse på de 100 personer var nået.
 |
| Foto: Peter Christian Binau-Hansen/LiveShot.dk |
Aftenens første artist Henning Lundkvist havde på baggrund af en forlist bachelor-opgave skabt en audiovisuel fortælling, hvor han samplede billeder og lyd fra blandt andet gamle Charlton Heston-film. Det var en langsom fortælling, og da de fleste i lokalet hellere ville snakke med venner end se på, var det umuligt at koncentrere sig om Henning Lundkvists værk. Det havde nok fortjent en biografsal for at komme til sin ret.
Hans Appelqvist måtte først kæmpe med teknikken, der drillede og tydeligvis irriterede den unge svensker. Og hans tyste musik med prog-rock-præg havde det også svært i Labs larm, hvor både han selv og publikum flere gange måtte tysse for at dæmpe lydniveauet.
Hans Appelqvists sæt tog denne aften udgangspunkt i hans forrige album Naima, som er en fortælling om et væsen, der i svære situationer dukker op i folks liv og giver dem råd.
 |
| Foto: Peter Christian Binau-Hansen/LiveShot.dk |
Som vanligt lod Hans Appelqvist sin musik ledsage af en fortællende billedside. For mit vedkommende blev det et mislykket forsøg på at visualisere de indre billeder, han virkelig skabte med Naima. Og hans set virkede dermed som en dårlig filmatisering af en rigtig god bog. Synd når hans album er så gode.
Da The Books gik på scenen, dannedes der en kødrand omkring scenen, som var større, end jeg havde forventet – måske var der alligevel kommet en del personer på Lab denne aften for at høre musik og ikke bare for at snakke? Siddende foran det store lærred i næsten mørke var Nick Willscher Zammuto og Paul de Jong godt gemt bag henholdsvis cello og guitar.
Deres billedside var altdominerende, men duoen havde virkelig arbejdet med at få musik og billeder til at fungere sammen, så den akustiske cut-up-pop med samplinger fik et fantastisk visuelt medspil og dermed også medvind; faktisk i en sådan grad, at Mew og Efterklang, som også i høj grad benytter sig af visuals, virkelig har noget at lære. At mange af videoerne tilmed var sjove, trak absolut heller ikke ned.
 |
| Foto: Peter Christian Binau-Hansen/LiveShot.dk |
Når projektoren ikke arbejdede, blev duoens show næsten fladt, som for eksempel under deres original-tro udgave af Nick Drakes “Cello Song”. Duoen præsenterede numre fra alle tre album, og heldigvis blev koncerten ikke en helt så indietronisk affære, som seneste album Lost and Safe var.
Personligt savnede jeg flere af de ældre numre, hvor bandet virkelig bruger samplinger kreativt. Mens den første halve time af koncerten var præget af snakken på Lab, gik musikken for mit vedkommende heldigvis rent ind i den sidste del af showet.
Se videoen til The Books’ “Take Time” hos Pitchfork
Læs også Undertoners anmeldelse af:
Hans Appelqvist: Naima
Hans Appelqvist:
| Karakter: |    |
The Books:
| Karakter: | |
Bedømmelseskriterier |