Nyheder

Forma Nova-programmet på plads

Her mens mange går og tripper for at få dels den endelige tidsplan for koncerterne på Roskilde Festival, dels troværdige prognoser for vejret, henleder vi opmærksomheden på, at festivallivet går videre efter Roskilde.I ugen efter giganten er der nemlig traditionen tro Forma Nova i Fredericia.

Fra d. 12. til d. 14. juli åbner postnummer 7000 nemlig portene for så fine navne som ISAN, Schneiderâ„¢ og albumaktuelle Tarwater. De tre dage byder på mere end 30 koncerter til den alt andet lige ret så overkommelige pris af 250 kroner.

Hele listen over optrædende, der også byder på danske navne som Bichi, As In Rebekkamaria og Rumpistol, kan ses på festivalens Myspace-side, der også kan berette, at der igen i år bliver rig lejlighed til at spille videospil a la Nintendo og Atari.
Lige netop dét bliver dog næppe noget, vi vender tilbage til her på Undertoner, når vi dækker Forma Nova.

Leave a Reply