Nyheder

Beach House kommer til Fredericia

Baltimore-duoen Beach House gæster Danmark i slutningen af oktober.

Som eneste stop i det danske rige spiller Beach HouseDet Bruunske Pakhus d. 20 oktober. Hvis man bor i hovedstaden kan man dog vælge at tage over vandet til Malmø, hvor duoen spiller tre dage senere på Debaser.

Duoen Beach House består af Victoria Legrand og Alex Scally, der på deres selvbetitlede debutalbum spiller en afdæmpet, smuk drømmemusik. Albummet er ude på Carpark Records, der blandt andet også udgiver canadiske Montag.

Både i Fredericia og i Malmø bliver duoen ledsaget af Dave Heumann og hans band Arbouretum.

Leave a Reply