Nyheder

Dokumentarfilm om Vashti Bunyan på vej

En dokumentarfilm om Vashti Bunyans pilgrimsrejse til Hebriderne er netop nu ved at blive færdiggjort.

Instruktøren er englænderen Kieran Evans, der også har instrueret Saint Etienne-filmen Finisterre – en film om London som bandets hjemby, hvor en masse mennesker blev interviewet om deres forhold til byen. Og en af disse personer var Vashti Bunyan.

På optagelserne fortalte hun også instruktøren om sit album Diamond Day og den pilgrimsrejse, hun i forbindelse med albummet foretog til øgruppen Hebriderne, der ligger ved Skotlands nordvestkyst.

Kieran Evans blev så betaget af historien, at han besluttede sig for at lave en dokumentarfilm om rejsen – en film der har taget over tre år at lave nu, og som blandt andet indeholder et følelsesladet møde mellem Vashti Bunyan og Hebriderne.

Indtil filmen kommer kan man heldigvis underholde sig selv med den dobbelte udgivelse af Vashti Bunyan-godterier fra gemmeskuffen, der udkommer dette efterår.

Leave a Reply