Nyheder

Nyt Hauschka-album til september

Sidste forår hyldede vi trods en vedholdende tøven tyske Volker Bertelmanns tredje regulære album under navnet Hauschka, Room to Expand. Pladen var ligesom forgængeren en samling korte, præcise stykker klavermusik med en stor forkærlighed for klaverer og flygeler, hvis strenge var blevet modificeret ved hjælp af skruer, gummidimser og alskens andre fremmedlegemer.

Siden dengang har Bertelmann arbejdet hurtigt i andre retninger. Allerede 8. september er han således parat til at udgive albummet Ferndorf, hvor de fleste af numrene ifølge Angryape.com byder på toner fra en strygerduo.

Og så ved vi sådan set ikke så meget mere. Hmm. Tja, der er ikke det store at sige. Der er vist heller ikke noget nyt på vej fra Bertelmanns trio Music A.M. Bum-bum. Tra-la-la. Jo, altså, vi kan da godt bringe tracklisten til Ferndorf, hvis det er? Er det det? Nej? Vi gør det nu alligevel.

1. Blue Bicycle
2. Morgenrot
3. Rode Null
4. Freibad
5. Barfuss durch Gras
6. Heimat
7. Nadelwald
8. Schönes Mädchen
9. Eltern
10. Alma
11. Neuschnee
12. Weeks of Rain

Leave a Reply