Plader

Sci-Fi Skane: Känslan av att jorden krymper växer

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

Thomas Öberg og Jonas Jonasson fra bob hund mødtes for ca. 25 år siden på grund af Kraftwerk. Lige siden har de haft lyst til at lave en Kraftwerk-agtig synth-plade. Først nu har de realiseret drengedrømmen med projektet Sci-Fi Skane, der for det meste er en fornøjelig lytteroplevelse.

På det mesterlige bob hund-album Omslag: Martin Kann fra 1996 findes tekstlinjen: »Flygplan lämner Seattle / landar nu i Düsseldorf.« Men ret beset er det først her 10 år senere, at to af medlemmerne fra bob hund, Thomas Öberg og Jonas Jonasson, er ankommet til hjembyen for de tyske synth-pionere Kraftwerk. Amerikanske navne som Velvet Underground, Pere Ubu og Pixies fylder ikke længere pladsen i de to skåninges musikalske oppakning, for under navnet Sci-Fi Skane skaber de svensksproget synth-pop med kraftig inspiration fra netop Kraftwerk. Selv om udgangspunktet er et andet, kan Sci-Fi Skane dog ikke løbe fra tilhørsforholdet til bob hund. Men hvorfor skulle de også det?

Det skulle da lige være for at tiltrække synth-fans, der aldrig rigtig er faldet for det svenske galskabsorkester bob hund. For nogle er Thomas Öbergs tommetykke skånske vokal forbasket uimodståelig, mens den for andre er forbandet irriterende. Og da den præger lydbilledet på Känslan av att jorden krymper växer i en sådan grad, at albummet ikke kan nydes for dets synthpop-kvaliteter alene, skal der ikke bruges mange hænder til at tælle antallet af Sci-Fi Skane-pladekøbere, der ikke har et positivt forhold til bob hund i forvejen. Men kan man lide Öberg, er der mange fornøjelige øjeblikke at hente på Känslan av att jorden krymper växer.

Blandt de fine momenter stikker to numre ud. “Jag har aldrig bott vid en landsväg” og “Vi kommer försent till bluesen” er begge charmerende popperler, leveret på øretæveindbydende vis, og derfor svære ikke at elske (eller hade). Førstnævnte er en forsvensket udgave af bluesrockbandet Canned Heats “Going up the Country” fra 1968. I forhold til det originale forlæg har Sci-Fi Skane ikke foretaget nogen drastiske ændringer. Kun tempoet er øget med energiske rytmer, men ellers er det blot en synth-coverudgave, og den fungerer fortrinligt til lige nøjagtig dét formål.
I “Vi kommer försent till bluesen” er energien ikke mindre, da beatet og vokalens nærvær er så intense, at det er umuligt ikke at lade sig rive med.

Pladens to instrumentalnumre “Valsen” og “Eld upphör” trækker ligeledes udgivelsen i den rigtige retning. “Valsen”, et cover af et uudgivet bob hund-nummer, afrunder skiven med toner, der emmer af uforfalsket svenskhed. Billeder af rødmalede træhuse, skærgårdens blanke vandoverflader og Dalar-heste popper op i hovedet, mens synthen vugger af sted – glad og lystigt, men med en ubestemmelig snert af melankoli.

Om “Eld upphör” er bedst egnet til en togrejse, cykel- eller biltur, må være op til den enkelte, men den egner sig uden tvivl til en tur på farten. Måske fordi dens fremadrettede rytmer minder en hel del om Kraftwerk-kompositioner som “Trans Europa Express”, “Tour de France” og “Autobahn” – uden dog at være et plagiat, for dertil er Sci-Fi Skanes lyd langt mere skramlet end Kraftwerks klinisk maskinelle udtryk.

Selv om spilletiden kun er på 34 minutter, føles pladen en anelse lang. Ikke på grund af de enkelte numre, der har niveauet til også at kunne begå sig i bob hund-regi. Men fordi skåningenes begejstring for at realisere deres drengedrøm om at lave en synth-plade, har overskygget deres evne til at skære overflødighederne væk. Eksempelvis skæmmer for lange, kedsommelige afslutninger både titelnummeret og “Falla hart landa mjukt”, hvor lysten til mere Sci-Fi Skane er forduftet.
Men så tager “Valsen” over og rusker så meget liv i den døsige lytter, at det er svært ikke at trykke på play, når skiven er holdt op med at rotere. Trangen til at høre det hele forfra melder sig, fordi det ikke kun er idéen bag Sci-Fi Skane, der er god. Trods enkelte skønhedsfejl er resultatet det faktisk også.

★★★★☆☆

Deltag i debat