Plader

Moderat: s.t.

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Moderat startede som et projekt for Modeselektor og Apparat, der blot skulle bruges i livesammenhænge. Syv år efter debut-ep’en albumdebuterer bandet nu med en halvgod plade baseret på demokrati.

Apparat + Modeselektor = Moderat. Det er ganske logisk, at de to bands’ fælles projekt har fået dette navn. Også musikalsk er der ikke noget at tage fejl af – Moderat er virkelig lyden af Gernot Bronsert og Sebastian Szarys Modeselektor og Sascha Rings Apparat, der begge er store navne på Ellen Alliens selskab BPitch Control.

Moderat er debutalbummet fra samarbejdsbandet, som tidligere har udgivet en ep sammen. Ideen med Moderat var egentlig at udvikle en unik lyd, der hverken smagte af Modeselektors basprægede, musikalske legestue eller Apparats melodiske melankoli. Det er sådan set ikke lykkedes, men det er musikerne heldigvis ikke er kede af, for som de har udtalt: Hvorfor prøve noget nyt, hvis man er god til det, man gør?

Og det kan man til dels give folkene bag Moderat ret i. Albummet er flere steder frugten af et velfungerende samarbejde mellem de to parter. Åbneren “A New Error”, der med synths gyngende som et skib og træge, men tromlende, taktfaste beats åbner albummet, inviterer ind i Moderats univers. Ufokuserede overgange mellem nummerets forskellige elementer er charmerende uformelt, og “A New Error” er velvalgt som første Moderat-smagsprøve.

På “Rusty Nails” leverer Moderats egen Sascha Ring en dybfølt vokal, der dukker op mellem skrabede breakbeats. Synthlandskabet er et typisk Apparat-element, og nummeret har ikke bare albummets bedste melodi og komposition, men der kan også danses til det på klubberne. Det gælder også efterfølgeren “Seamonkey”, der fortsætter med tunge ‘whomph’ og ekko – bare uden vokal.

“Slow Match” har Paul St. Hilaire på vokal. Hans dancehall-stil virker lidt malplaceret midt i Moderats musikalske univers, og samtidig er nummeret for centreret omkring hans vokal til fordel for melodi og variation. Så fungerer “Sick With It” med Delle/Eased fra berliner-bandet Seeed bedre, om end fokus stadig er for meget på vokalen. Her er udtrykket dog mere poppet og blandet med en smule dubstep, hvilket simpelthen bare svinger og er mere udadvendt.

Sidste halvdel af albummet er ikke helt i samme klasse som første. “Porc#1” bygger på 2:39 op mod “Porc#2” med buldrende beats og elektroniske strenge, der gentages i en tilbagevendende rundgang. Anden del af dobbeltnummeret afvikler den stemning, som er blevet bygget op – det sker ikke med et udløsende crescendo, men med tre minutters forløsende og rensende næsten-rock med sfæriske englevokaler i baggrunden.

På albummets sidste nummer, “Out of Sight”, er Sascha Ring tilbage på vokal på et nummer, som minder om en tynd version af “Rusty Nails”, der stadig står skarpt i hukommelsen. Både de to numre i relation til hinanden og albummet generelt slutter som en fuser.

Gernot Bronsert, Sebastian Szary og Sascha Ring har fortalt, at albummets materiale hele tiden var til diskussion, fordi produktionen skulle være en demokratisk proces. Heldigvis var de tre personer om at bestemme, så der var altid flertal i hver eneste afgørelse. Nu skal jeg ikke overfortolke på sådan en udtalelse, men Moderats debutalbum ville måske have været lidt mere kantet og haft mere udtryk, hvis de store diskussioner om musikken var blevet afgjort uden at benytte den nemme løsning, som en afstemning er.

★★★☆☆☆

Deltag i debat