Plader

Some Speak of the Future: s.t.

Danske Some Speak of the Future leverer med dette selvbetitlede album smuk, melankolsk musik, der i størstedelen af pladens spilletid er af solid, høj kvalitet.

Jeg tror, alle kender til de dér regnfulde danske forårsdage, hvor man sidder og kigger ud på det grå vejr, mens mere eller mindre dybe tanker svæver ud og ind af ens hoved. Til sådan en dag vil Some Speak of the Futures selvbetitlede album være det perfekte soundtrack. Musikken er stille og eftertænksom melodisk, på en måde der efterlader lytteren i en tilstand af lige dele afslappethed og dybsindighed.

Det er guitarist og sangskriver Lauritz Carlsen og sangerinde Astrid Myrup, der udgør rygraden i Some Speak of the Future. Og det gør de særdeles godt. Myrups vokal svinger fra bløde og rene toner til næsten Björk-lignende forvrængninger, der skaber stor variation på vokalsiden. Carlsen er, på trods af en mindre alsidig stemme, stadig et solidt bidrag til det vokalmæssige aspekt, både på de numre, hvor hans vokal er i fokus, og på de numre, der er duetter. Hans stemme er støvet og blød og minder på sin vis om Thomas Dybdahls.

Ligesom vokalen er det musikalske spor lavmælt og stille med et strejf af melankoli. En opskrift, der genbruges hele vejen. Selvom det er en opskrift, Some Speak of the Future mestrer, fremstår musikken i længden en anelse uopfindsom og ensformig. De numre, der bevæger sig lidt ud over det sikre, hvor f.eks. en trompet tages i brug eller tempoet er mere up-beat, som ”Bend in Two”, er de mest bemærkelsesværdige. De skiller sig ud fra mængden og viser, at Some Speak of the Future har evnerne til at lave alsidig musik, på trods af at det ikke er det, der er gennemgående for dette album.

Ligesom melodierne er det tekstuelle aspekt præget af en ensartet drejning imod samme melankolske, dybe tanker om diverse menneskelige relationer. På trods af afstikkere hist og her bliver det dog alligevel lidt for meget af det samme. Det – forenet med de også lettere ensformige melodier – gør, at jeg som lytter føler det nødvendigt med en pause imellem gennemlytningerne af albummet. Den ellers smukt intense musik går nemlig over til at være en anelse tung i længden, fordi der ikke er den store foranderlighed.

Overordnet set er Some Speak of the Future dog et band, der har meget at byde på. Musikken er intens, melankolsk og smuk. Og ensformigheden er trods alt lettere at leve med, når det, der gentages, er i den højere kvalitetsmæssige ende af skalaen.

★★★★☆☆

2 kommentarer

Deltag i debat