Plader

Pinkunoizu: Free Time Volume One

Skrevet af Klaus Thodsen

Danske Pinkunoizu viser med titlen på deres udspil, hvilken oplevelse der venter lytteren. Free Time Volume One bærer om noget præg af at være et fritidsprojekt.

Fire sange og lige over en halv time efter at have trykket play sad jeg tilbage med en let forvirring over den musik, jeg netop havde hørt for første gang. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvor jeg skulle placere den, og slet ikke, hvorvidt jeg brød mig om den.

I de fire numre på danske Pinkunoizus debut skorter det på intet tidspunkt på variation, og man fornemmer, at der ikke er blevet indgået særlig mange kompromiser. Free Time Volume One har mange elementer fra postrocken i sig, ikke mindst den langsomme indledning og opbygning af numrene. Længden af de fire sange ligger mellem knap fire og godt 12 minutter, og hver især føles sangene opbygget af flere forskellige kompositioner og stilarter.

Free Time Volume One vil i så mange forskellige retninger, at det kan være svært at finde ud af, hvad den helt præcist har at byde på. Der er intet egentligt fundament i musikken, der tværtimod konstant skifter retning og aldrig er stillestående. Dette er i høj grad medvirkende til at give Free Time Volume One sin rastløse og forvirrende energi. Pinkunoizu har bestemt noget at byde på rent musikalsk, men i løbet af disse bare fire numre tilbyder de så meget forskelligt, at kvaliteten af helhedsindtrykket lider under det. Der er meget lidt sammenhæng, ikke bare fra sang til sang, men også fra det andet minut til det tredje, for slet ikke at tale om de efterfølgende 10 minutter. Ligesom man glædes over den afslappede og velklingede intro til “Lacuna Island”, undres man over det rodede og usammenhængende “Dairy Queen”, der med sit asiatiske kvindekor i slutningen giver et nærmest barnligt afskedsindtryk.

Pinkunoizu kalder selv sin stil ”et eksotisk mix af lo-fi, high-life, moderne kompositionsmusik, folkemusikalsk sangskrivning, asiatisk 60’er- & 70’er-pop og fremtidig post-apokalyptisk undervandsrock”, så det er sin sag at beskrive musikken med få ord. Free Time Volume One ligner i højere grad et eksperiment end et egentligt værk. Projektet er yderst beundringsværdigt, men desværre ikke specielt vellykket.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat