Plader

Penny Police: The Broken, the Beggar, the Thief

Skrevet af Durita Dybczak

På Penny Polices debutalbum, The Broken, the Beggar, the Thief, brillerer Marie Fjeldsted med sin fortryllende vokal, der propfyldt med karisma efterlader lytteren med lyst til mere.

Penny Police alias Marie Fjeldsted udgav i april 2011 ep’en Thieves Like Us, og nu er der heldigvis kommet flere numre til på hendes debutalbum, The Broken, the Beggar, the Thief, hvor samtlige fem numre fra ep’en dog også er at finde.

Der er for alvor skruet op for ambitionerne og kælet for produktionen på de nye numre, og selvom man kan fornemme en forskel på de gamle og de nye, giver det en fin variation hele albummet igennem. Fra de mere poppede numre som ”Up Here” med trommemaskiner og et omkvæd, du ikke kan lade være at synge med på over den sukkersøde ”As Long As You Watch My Heart” med den dybe bas og de galopperende lydeffekter og til den mere funderende ”Save Me a Coin”, hvor tempoet skrues ned og verden lægges under lup: »Maybe if I look upside down / the world will turn out right«.

Marie Fjeldsteds signaturinstrument, autoharpen, får på albummet selskab af både harmonika og tamburiner på den mere folkede ”Was That It?” og sågar af en banjo på den optimistiske og nærmest omnipotente ”Superman Let’s Fly” med omkvædet: »Superman let’s fly through all the barriers of life«.

Teksterne rækker fra ulykkelig kærlighed til mere dybsindige tekster om vores alle sammens dødelighed som i ”What If Life Doesn’t Kill You?”, hvor den dramatiske opbygning gennem nummeret fuldt ud underbygger opfordringen: »Save yourselves / you can’t save anyone else«.

Det sande omdrejningspunkt på pladen er Marie Fjeldsteds fantastisk uskyldige, fortryllende og klare vokal, som kan frembringe gåsehud af dimensioner. Hendes måde at udtale ordene på, hendes indlevelse og evne til at røre ved noget i én er helt enestående og gør hende til noget ganske specielt. På albummets sidste nummer, titelnummeret ”The Broken, the Beggar, the Thief”, får vokalen for alvor lov til at skinne akkompagneret af en beskeden trompet, og lytteren efterlades med en afslappet følelse af ro, men samtidig også en lyst til at trykke ”repeat all”.

Der er tale om et ganske vellykket debutalbum, der har hitpotentiale, men samtidig også en masse integritet og karisma, som ikke er til at tage fejl af. For min skyld må Penny Police gerne lave sin næste plade helt uden instrumentering og andet tilbehør, selvom tilbehøret også er godt.

★★★★★☆

Deltag i debat