Plader

Mount Kimbie: Cold Spring Fault Less Youth

Cold Spring Fault Less Youth synes Mount Kimbie til tider på flugt fra den lyd, som de for tre år siden selv var med til at skabe. Udviklingen sker heldigvis med overvejende succes, og det fremgår tydeligt, at den britiske duos evner spænder langt bredere end avantgarde-postdubstep.

Det er snart tre år siden, at den britiske duo Mount Kimbie udgav albummet Crooks and Lovers og slog benene væk under det meste af den mere eksperimenterende del af den elektroniske musikmiljø. Dengang var gruppen stærkt medvirkende til at redefinere den allerede på det tidspunkt stærkt fortærskede dubstep-genre, og man begyndte at tale om postdubstep som en alternativ tilgang til den oprindelige genre, hvis karakteristiske basgange hurtigt var blevet en integreret del af alverdens kommercielle superproduceres musikalske værktøjskasse.

Men tre år er længe. Særligt når det kommer til de mere club-inspirerede egne af det musikalske verdenskort. Når man første gang lytter til den britiske duos opfølgningsalbum Cold Spring Fault Less Youth, står det klart, at dette er et faktum, som Mount Kimbie udmærket er bevidste omkring. Tydeligst er det, at de to bagmænd i foretagendet Kai Campos og Dom Makers ellers ustyrlige begejstring for samples er aftagende, mens en ny forkærlighed for en mere analog lyd synes opblomstret.

Albummets indledningsnummer, “Home Recording”, er en melankolsk og noget glat affære. Her er den kringlede beat-konstruktion, som tidligere har været et særligt kendetegn for Mount Kimbie, trådt i baggrunden til fordel for mere traditionelle virkemidler. Udflydende synths danner et uforanderligt bagvedliggende lydtapet, mens en klimprende guitar danner noget, som til tider kunne minde om en melodi. Dette bæres af et beat, som på bedste Mount Kimbie-vis konstant bevæger sig på grænsen af at være off. Det, som i Mount Kimbie-regi gør “Home Recording” til et bemærkelsesværdigt track, er, at duoen i langt højere grad end tidligere kaster sig ud i at arbejde med lyrik. Hvor vokal-elementer på Crooks & Lovers primært var forbeholdt korte samples, er de på dette indledningsnummer blevet til mere fokuseret virkemiddel. Dette vil nok blive modtaget med vekslende begejstring, men ét er dog sikkert: Denne udvikling er udtryk for en mindre dogmatisk og mere bredt appellerende tilgang til sangskrivningsprocessen.

Samme tendens fortsætter i “You Took Your Time”, albummets andet og måske stærkeste nummer. Her er duoens udmærkede – men noget kønsløse – vokaler skubbet til side, og bag mikrofonen står nu den kun 18-årige King Krule, som over den fem minutter lange komposition vrænger sig gennem duoens minimalistiske og dog eksperimenterende beats. Mount Kimbies lyd får i kraft af den unge opkomlings særegne og nærmest ondsindede vokal tilført en vitalitet, som er sært uimodståeligt, og matchet synes perfekt.

Selvom den øgede fokus på lyrik og brugen af sang er en spændende udvikling, er Cold Spring Fault Less Youth dog også rig på instrumentaltracks, hvoraf bl.a. “So Many Times, So Many Ways” er et fænomenalt ét af slagsen. I dette surf-jazzede nummer kommer den tilnærmelsesvise lyd af håndspillede instrumenter for alvor til sin ret. Til stede er for det meste kun et orgel, nogle usædvanligt jazz-inspirerede trommer og en evigt pumpende bas. Med så lille et råderum kunne man forestille sig, at briterne ville ende på dybt vand, men med en overraskende snilde og kun få krumspring lykkes det at skabe en ukompliceret, men aldrig monoton pendant til Trentemøllers kontrære surf-take fra 2010, “Silver Surfer, Ghost Rider Go!!”.

Cold Spring Fault Less Youth er dog ikke kun lutter vellykkede eksperimenter og musikalske landevindinger. Til tider sker det, at Mount Kimbie falder i og begår mere kedelige numre, som ikke forekommer som meget andet end fyld på et ellers spændende album. Således går “Blood and Form” og “Slow” næsten i tomgang, og de hænder, som ellers netop var røget i vejret over “Break Well” og “Made to Stray”, bliver pludselig en anelse tunge.

Men heldigvis kun for en kort stund. For Cold Spring Fault Less Youth indeholder helt overordnet mange spændende elementer samt stærke og udfordrende numre. Mount Kimbie har begået et markant stilskifte og hurtigt bevæget sig væk fra den bølge af postdubstep-kunstnere, som ellers har været særdeles toneangivende de seneste år, og dette er sket med overvejende succes. Stilen er foranderlig, mens kompositionerne helt gennemgående er blevet mere tilgængelige i kraft af, at lyden har fået et mere analogt præg, og at der er kommet en smule mere hold på taktarterne. Mount Kimbies særegne charme er alligevel i dén grad intakt.

★★★★★☆

Deltag i debat