Det tyske plade og distributionsselskab Glitterhouse har siden dets fødsel i 80’erne markeret sig som den absolutte sværvægter inden for alternativ country, folk og eksperimenterende roots, samtidig med at selskabet også har gjort sig godt på både punk- og indie-markedet. Glitterhouse kan derfor også tilskrives en meget stor del af æren for, at de amerikanske repræsentanter (som udgør størstedelen af Glitterhouse-stalden) for de førnævnte genrer faktisk har langt bedre levevilkår i Europa end i deres hjemland, der besynderligt nok aldrig har skænket denne form for tilbageskuende orkestre den store tanke.
To af Glitterhouses bannerførere er The Walkabouts fra Seattle og Willard Grant Conspiracy fra Boston, begge faste gæster på de europæiske spillesteder. Mens disse to orkestre heller ikke har gjort synderlig meget postyr af sig i USA, er de altså næsten blevet roots-genrens Beatles og Stones i Europa. De to orkestre har i flere år turneret sammen og deler et langt stykke hen ad vejen den samme trofaste (og aldrende) fanskare. Dermed er der også opstået et næsten swinger-agtigt forhold mellem dem; de låner hinandens musikere på kryds og tværs.
Ud af dette musikalske og venskabelige sammensurium opstod for to år siden orkestret Transmissionary Six. Det består først og fremmest af den tidligere Willard Grant Conspiracy-guitarist, Paul Austin, som for nylig valgte at forlade Willard Grant Conspiracy, samt den tyskfødte The Walkabouts-trommeslager, Terri Moeller. Dertil kommer blandt andet Kevin Suggs, som blandt andet har produceret en lang række af The Walkabouts’ plader. Spooked er orkestrets tredje LP og er udsendt på det lille tyske selskab, Normal, som blandt andet også huser Chris Cacavas og Dream Syndicate.
Transmissionary Six er den type orkester, hvor formen groft sagt spiller den største rolle. Terri Moeller og Paul Austin har bestemt sig for, at deres lunefulde americana skal være tung, drømmende, langsom, slæbende og ikke mindst uhyre stemningsfuld. Og det er den rent faktisk også, for det er svært ikke at føle sig berørt af de Morricone-inspirerede stemninger, der spreder sig over det meste af Spooked. Transmissionary Six spiller ‘late night americana’ med lige dele ørkennætter og urban angst.
Spooked er en plade, der gør sig bedst i mørket, og kan man se ud over den klistrede kliché, der ligger i denne bemærkning, vil man opdage, at Transmissionary Six har evnen til at bringe mange stemningsfulde og interessante facetter ind i musikken. Men det kræver, at man som lytter giver dem lov til at sætte dig i stemning, og derfor forlanger Spooked tålmodighed og ro fra lytteren.
De tydeligste paralleller kan trækkes til Low, Tarnation og Cowboy Junkies, selv om Terri Moellers vokal ikke helt besidder Paula Frazers kant eller Margo Timmins ynde. Faktisk er den mere drømmende som Hope Sandovals og mere tør som Carla Torgersons.
Selve musikken er af en mere drømmende og eksperimenterende art end den, vi møder hos The Walkabouts og Willard Grant Conspiracy. Terri Moeller og Paul Austin har givet sig selv nok plads til at eksperimentere med de instrumentelle og højtsvævende lydbilleder, og Spooked kommer momentvis til at minde om det, man hører hos Low og Friends of Dean Martinez, der vandrer i skyggelandet mellem americana og instrumental postrock.
Selv om inspirationerne er mange – og ofte tydelige – virker det alligevel, som om Transmissionary Six har fundet deres eget lille personlige hjørne af genren. Det er forkert at kalde deres musik for unik, for den er som sagt et sammensurium af inspirationer; lige fra Morricone til Slowdive. Men det er alligevel svært ikke at se dem som noget helt for sig, når man først har ladet sig opsluge af den stemning, der breder sig, når Paul Austins vibrerende baritonguitar og Kevin Suggs svævende pedalsteel langsomt kaster deres skygger over Terrie Moellers drømmende sang.
En god vinterplade.
