Artikler

Undertoners Jagjaguwar/Radio Khartoum-compilation

[Jakob Lisbjerg og Mikkel Arre]Efter at denne feature har ligget i dvale i en del tid er Undertoner igen klar med en samling gratis mp3’er. I denne ombæring sætter vi fokus på to amerikanske selskaber, Jagjaguwar og Radio Khartoum. Vi har plukket det bedste af det bedste og lagt det hele til rette for dig. (26.02.06)Efter at denne feature har ligget i dvale i en del tid er Undertoner igen klar med en samling gratis mp3’er. I denne ombæring sætter vi fokus på to amerikanske selskaber, Jagjaguwar og Radio Khartoum. Vi har plukket det bedste af det bedste og lagt det hele til rette for dig.

Jagjaguwar hører til i Bloomington, Indiana. Selskabet blev oprindeligt startet i Charlotsville af Darius Van Arman. Men umiddelbart efter de første par udgivelser flyttede selskabet til Bloomington.

Her mødte Van Arman Chris Swanson, som er medejer af selskabet Secretly Canadian, og Swanson driver nu Jagjaguwar sammen med Van Arman – der er således en ganske naturlig grund til, at de to selskaber ofte nævnes i samme sætning.

Selskabet er ikke kendetegnet ved at fokusere på en bestemt genre – tværtimod kan man sige, at Jagjaguwar er karakteriseret ved en bred profil, der spænder fra americana over hårdere rock til psychpop. Selskabet har dog en sjælden evne til aldrig at ramme skævt med deres udgivelser. Første udgivelse fra Jagjaguwar var The Curious Digit Bombay Aloo, som kom i 1996.

Det andet selskab er pladeselskabet Radio Khartoum, som bortset fra navnet ikke har meget at gøre med den sudanesiske hovedstad.

Selskabet er opkaldt efter Felt-nummeret Cartoon Sky, hvor Cartoon blev til Khartoum. Cartoon giver gode associationer, mens Khartoum skal huske os på, at livet (i form at borgerkrigen i Sudan) også har en række skyggesider. Radio blev tilføjet for at give pladeselskabets navn en snært af teknologiens løsninger på fremtidens problemer.

Radio Khartoum har hjemme i Oakland, Californien, og det bliver kørt af designeren Alexander Bailey, som har en forkærlighed for skæv pop og imaginære lydspor til indre film. Radio Khartoum er i forhold til Jagjaguwar mere et hobby-projekt, og måske er det derfor, at selskabet har en mere personlig og snæver profil end Bloomington-sleskabet. Selskabets første udgivelse kom i 1997 og var Cessnas Cartoon Sky, som var en dobbelt 3″-cd.

Vi har valgt at blande numrene fra de to selskaber i håb om, at de via såvel ligheder som kontraster kan understrege hinandens styrker. Mere information om kunstnerne kan findes hos Jagjaguwar og Radio Khartoum – og ellers er der vist ikke andet at sige end: god fornøjelse!

1. Pink Mountaintops: Can You Do That Dance?
2. Minus Story: Little Wet Head
3. Cinnamon: I Can (Almost) Smell the Sun
4. Okkervil River: No Key No Plan
5. Testbild!: Rain and Air
6. Patrick Phelan: Lesser Laws
7. Cessna: Summer Boy Winter Girl
8. Anthony Rochester: Emotional Song no. 2
9. The Skygreen Leopards: Julie-Anne, Patron of Thieves
10. Black Mountain: Heart of Snow
11. Essiar: Le pied des arbres
12. Gypsophile: Quand sort le 3
13. Julie Doiron: Dance All Night
14. Replicant: Float
15. Spokane: Protocol

Forsidecover:

Forside

Hent coveret i printvenlig størrelse her

Bagsidecover:

Hent coveret i printvenlig størrelse her

Inden du kaster dig over selv at printe de to covers ud, så hent det gratis program CoverXP, som meget let og elegant tilpasser billederne, så de får den helt rette størrelse til at kunne være i en jewelcase.

Samtlige filer på compilationen er lovlige og befinder sig hos de pågældende kunstneres pladeselskab. Alle rettigheder forbliver hos kunstnerne og pladeselskaberne, og enhver udnyttelse i kommercielt øjemed er illegal.

Leave a Reply