Lørdag starter som altid med koncerter kl. 12. Det kan være svært at være entusiastisk, når man knap har fået øjne efter gårsdagens udskejelser, og lørdag bliver næppe en undtagelse. Jeg tror dog, jeg vil forsøge at komme ud af det alligevel alt for varme telt og nyde dagens første koncert i selskab med Tied + Tickled Trio, som spiller på Pavillon-scenen kl. 12. Deres blanding af elektroniske elementer med jazz-toner kræver ikke den største koncentration, men er alligevel spændende og tempofyldt nok til at fortjene opmærksomhed.
 |
| Sterling i forklædning – foto: Malle Gilbert |
Hvis jeg ikke har fået nok af denne type musik – eller vil fordrive tiden lidt her først på dagen – så smutter jeg forbi svenske Koop på Metropol-scenen kl. 13, som også blander elektronika med jazz. Det sker dog på en mere cool og tilbagelænet næsten down-beat-facon, og derfor er der risiko for, det bliver lidt kedeligt.
Kedeligt plejer Sterling til gengæld ikke at være. Med karismatiske Mads Nygaard i front leverer bandet fine og friske bud på, hvordan retro-musikalsk indpakning passer perfekt sammen med tekster, der tanger banal lyrik. Jeg tror dog kun, jeg snupper den første halve time af bandets koncert på Pavillion-scenen, for 14:30 spiller Jens Unmack på Odeon-scenen. Jeg er nok ikke den eneste, som egentlig gerne ville se begge koncerter, men mens jeg har set Sterling et utal af gange, har jeg aldrig set (eller hørt) Jens Unmack uden resten af Loveshop.
Desværre får han også kun en halv time af min tid, for kl. 15 indtager et umage par Metropol-scenen. Det er sample-mesteren Four Tet, som i jazz-trommeslageren Steve Reid har fundet en ligeværdig partner. De to har udgivet et par album, hvor numrene er opstået udelukkende ved improvisationer, og deres koncerter skulle være forrygende og energiske ud af en kant. Jeg glæder mig.
 |
| En ung Steve Reid |
Jeg er ikke helt disponeret for den hårdere musik, som præger midten af eftermiddagen. Men mon ikke jeg lige tjekker hollandske The Ex ud, når bandet indtager Pavillon-scenen kl. 16. The Ex er et band, som siden 1979 har spillet venstreorienteret og kampklar art-punk, og de holder stadig den røde fane højt. Deftones på Orange kl. 17 tror jeg næppe på – den scene mangler simpelthen for meget bund til, at amerikanernes musik for alvor vil kunne indfange mig.
I stedet ender det nok med, jeg slendrer lidt omkring og måske ender i Roskilde Lounge, hvor lørdagen blandt andet byder på den finske duo Mi og L’au. Lukket inde i en hytte gennem den finske vinter (med masser af sne til at isolere dem fra omverdenen) har de indspillet et fint og tyst album, som i mine ører lyder meget finsk.
 |
| Mi and L’au |
Der kan jeg slappe af, inden jeg kl. 18 vender tilbage til Pavillon-scenen, hvor amerikanske Why? spiller. Engang dækkede navnet over Jonathan Wolf, som engang var medlem i nu opløste cLOUDDEAD. Nu er Why? et slacker-rockband, som på perfekt vis henter inspiration fra en masse genrer. Sidst, bandet spillede i Danmark, blev der også plads til nogle numre fra Jonathan Wolf og Andrew Broders Hymie’s Basement-projekt. Lad det endelig gentage sig – og hvis ikke, så flygter jeg over til Josh Rouse, som på Odeon-scenen fremfører sin americana-pop.
Hvis den koncert mod al forventning også skulle vise sig at være skidt, satser jeg på Pharoahe Monch, som er Organized Konfusion-rapperen som solo-artist. Han har ikke udgivet noget siden 1999-albummet Internal Affairs, så han burde være frisk og i kamphumør. Alternativt er der lidt senere cubanske Free Hole Negro, som 19.15 indtager Ballroom. Deres blanding af traditionelle, cubanske rytmer med hip-hop, reggae, mambo og rumba lyder i hvert fald livsgivende.
Primal Scream på Orange scene kl. 19 er for mig virkelig en koncert som kan gå begge veje. Bobby Gillespie og co. er med deres seneste plade Riot City Blues tilbage, hvor bandet var med rock’n’roll-skiven Give out but don’t give in. Det er beskidt 70’er rock, som ikke føjer nyt til genren overhovedet. Jeg kunne nok bedre lide den mere kompromisløse og onde stil, som XTRMNTR var højdepunktet af. Omvendt så er det nok en koncert, som jeg kan nyde siddende, inden jeg skal se Silver Jews på Odeon-scenen kl. 19. Det er lo-fi med masser hit-potentiale, og bagmand David Berman har en fantastisk evne til at skrive små hit-perler, som trækker på både country og rock. Seneste album Tanglewood Numbers er ingen undtagelse.
 |
| David Berman fra Silver Jews |
Humøret kan dog godt være lumsk, så hvis fødderne er til mere uptempo-musik, smutter jeg kl. 21 over til Metropol-scenen og tjekker danseikonerne Etienne de Crecy, Alex Gopher og Julien Delfaud ud. Superdiscount er De Crecys projekt, som så meget andet fransk house blander elementer som electro, house og techno til noget, der kan sætte skub i fødderne.
Senere på samme scene spiller hypede Tiga, men hans plade var i mine ører virkelig kedelig, så jeg smutter til Tech N9ne på Pavillon-scenen kl. 22. Rygterne siger, han skulle være den vildeste rapper med en mund og et vokabular, der sidder perfekt. Kan meget vel blive meget stort. Ca. samtidig spiller Tool på Orange scene, men som med Deftones kommer deres koncert nok til at mangle bund. Og så kan det være en af de koncerter, som larmer stort set over hele festival-området, hvis vinden blæser kraftigt bare en smule i den forkerte retning.
 |
| Ricardo Villalobos |
Det kan for eksempel gå ud over Under Byen, som spiller på Odeon-scenen kl. 23. Deres forfinede udtryk kunne nemt blive forurenet med tung, produceret Tool-lyd, mens det nok går bedre for Ms. John Soda, som midnat indtager Pavillon-scenen. Deres tyske indietronica har lidt mere tempo, og da klokken er ved at være mange og ørene trætte, så bliver det dem, der skal bære mig videre.
Phoenix på Odeon-scenen kl. 01 kunne nemt blive en fest med deres dansevenlige, 70’er-rockede franske pop. Men jeg sætter min sidste, trætte lid til, at chilenske Ricardo Villalobos med sin velproportionerede micro-house kan holde mig vågen lidt endnu. Han har fået sin musikalske træning i den tyske house-kultur, hvilket har gjort ham til en fantastisk skaber af nøgne beat-programmeringer, som aldrig bliver kolde. Med hans rytmer i kroppen vil jeg gå i seng.
Læs også en guide til søndag-onsdag, torsdag, fredag og søndag.
