Nyheder

My Beloved og Seven Mile Journey laver teatermusik

De to danske postrock-bands akkompagnerer teaterstykket “HAMLET DESTRUKTIONEN.”

Foto: Line Kongsted Jensen

Postrock fungerer også som teaterakkompagnement. Det beviser de to danske bands My Beloved og The Seven Mile Journey, som danner lydside til teatergruppen Aktoratets fortolkning af Shakespeares “Hamlet.”

Den klassiske tragedie pilles fra hinanden med titlen “HAMLET DESTRUKTIONEN” (med råbende kapitaler) og er ifølge arrangørerne en “tour de force ud i livet.” Den danske prins får angiveligt rigtig mange tæsk i sine forsøg på at skabe sig plads i denne verden.

Hvordan det lyder og ser ud, kan man selv erfare på festivalen for uafhængigt teater, Vildskud på Rådhusstræde 13 i København, hvor “HAMLET DESTRUKTIONEN” spiller torsdag den 16. – 18. august.

My Beloved kan desuden fanges live til Helsingør Festival den 11. august, og de spiller også på Lades Kælder sammen med netop The Seven Mile Journey den 1. september.

Læs også Undertoner anmeldelser af:
My Beloved: On Happiness Hill
The Seven Mile Journey: The Journey Studies
The Seven Mile Journey: s.t.

Leave a Reply