Med to udsolgte koncerter på én uge er The National og deres melankolske rock blevet meget populære her i Danmark. Ved fredagens koncert i Amager Bio spillede det nørdede band alle højdepunkterne fra bagkataloget. De leverede varen med stor dygtighed, men gav heller ikke mere end det.Med to udsolgte koncerter på én uge er The National og deres melankolske rock blevet meget populære her i Danmark. Ved fredagens koncert i Amager Bio spillede det nørdede band alle højdepunkterne fra bagkataloget. De leverede varen med stor dygtighed, men gav heller ikke mere end det.
 |
| Foto: Peter Christian Binau-Hansen/LiveShot.dk |
Amerikanske The National er ved at blive rigtig store i Danmark. Med melankolsk rock, americana og forsanger Matt Berningers mørke vokal har bandet været anmeldernes darlings siden udgivelsen af Boxer tidligere på året. Undertoner er ingen undtagelse, og anmelderen kvitterede med absolut topkarakter. Også publikum har fået smag for The National, særligt efter deres koncert på Roskilde Festival i sommer. Både aftenens Amager Bio-koncert og mandagens koncert i Vega er udsolgt.
Tæppet bag scenen i Amager Bio glimtede og gliterede, og det virkede som noget af en kontrast da aftenens hovedpersoner trådte ind. Der var ufatteligt lidt glamour over det alternative rockband med medlemmer, der så forholdsvis ens ud i deres forvaskede skjorter eller t-shirts og sorte jeans. Men da The National åbnede med nummeret “Start a War” var der nu ingen tvivl om bandets talent eller popularitet hos publikum.
 |
| Foto: Peter Christian Binau-Hansen/LiveShot.dk |
Begejstringen var bestemt heller ikke ubegrundet. Bandet var velspillende, og Matt Berningers vokal helt upåklagelig – også live. Han bevægede sig kejtet rundt på scenen og er bestemt mere sanger og sangskriver end entertainer. Da han efterhånden kunne slappe mere af og komme med nogle få smil, lyste hele hans ansigtet op. På samme måde blev Matt Berningers egne grænser også brudt når han skrålede igennem og strakte sig ud mod publikum på “Squalor Victoria” og “Mr. November”.
Den mest mindeværdige præstation kom dog fra Padma Newsome, der var helt fænomenal på violin. Han brugte instrumentet både som guitar og violin, og passagerne var her ikke noget, der blev smidt ind i de inderligste momenter for at gøre kærlighedssangene rørende. Derimod tilførte violinen på intens vis sine egne melodier, og både udfordrede og udfoldede det rockede lydbillede.
The National førte os igennem højdepunkterne fra Alligator (2005) og Boxer med en veltilpasset setliste, der fik koncerten til at glide fint. Første del af settet afsluttedes med “Fake Empire”, der lyder til at være en af publikums absolutte favoritter, og det med rette. Nummeret blev fremført på flotteste vis og lød præcis så godt som på Boxer, hvor det også er et højdepunkt.
Der er ikke mange invendinger at komme mod The Nationals musikalske formåen. De leverede varen, og som publikum fik man lige præcis det, man havde forventet. Trods nogle få, snøvlende kommentarer, var publikumskontakten specielt under selv numrene meget sparsom. Det er tydeligt, at bandet er indadvendte, og det er for så vidt også helt acceptabelt – det er deres musik jo også. Denne aften medførte det bare, at stemningen i bandets musik ikke kom helt ud til publikum, og at man til sidst var tilfreds, men alligevel stod med en lidt tom fornemmelse i maven. Var der ikke mere? Ikke noget særligt? Ikke nogen helt imponerende øjeblikke? Måske koncertgængerne i Vega på mandag er mere heldige. Hvis ikke, kan de i hvert fald se frem til at høre The Nationals sange fremført flot live og en udmærket, men noget rutinepræget koncertoplevelse.
Læs også Undertoners anmeldelse af:
Boxer
The National, 07.07.07, Roskilde Festival
| Karakter: |    |
