Nyheder

Nyt Lack-album til marts

Der er intet overflødigt fedt på 2008-udgaven af Lack. Tre år efter at de udgav Be There Pulse, der endte med et så – efter danske forhold – flot salgstal som 6.000 eksemplarer, er kvartetten igen albumaktuelle d. 3. marts. Denne gang med en plade, hvor der ikke bliver hvilet på nogen laurbær.

Til sammen sniger de 13 numre på Saturate Every Atom sig kun lige op over en halv times varighed, og blot et enkelt af dem overstiger tre minutter. Således er der noget hurtigere afregning end på Be There Pulse. Tekstmæssigt lader Lack til gengæld til at ligne sig selv. I hvert fald melder pressematerialet fra bandets pladeselskab, Play/Rec, om emner som kampen om det offentlige rum og dansk asylpolitik.

Kender man Lack ret, har de alvorlige miner på, når de beskæftiger sig med den slags emner. Men plads til et smil eller to er der da på tracklisten; vi morer os i hvert fald over det med palæstinensertørklæderne:

1. Behead
2. CPH
3. Indie Kids Wear the Keffiyeh But Can’t Spell PLO
4. Bombing the Moon
5. Naked Girls
6. I Want You to Call Me Peter North
7. Happiest Thing Alive
8. Watchmen
9. O.R.A.L. (Open Relationships Are for Losers)
10. Hund
11. Cocky
12. Continuum
13. Italian Shoes, Asylum Suicides

Leave a Reply