Violinerne indbyder til klassisk, men mødes af både buldrende blæsere og elektroniske elementer på tredje plade fra amerikanske Parenthetical Girls. Nok en gang eksperimenteres der voldsomt, og nok en gang bringer det både godt og skidt med sig.
Oregon-bandet har som på den foregående plade, Safe as Houses, tekstmæssigt lagt sig an på et overordnet tema. Hvor forrige album beskrev lidelserne ved at være kvinde, handler de 11 numre på Entanglements om den halvvoksne mands seksuelle lyster, glæder og lidelser. Et område, man alt andet lige skulle mene, bandet føler sig bedre rustet til at undersøge.
Musikalsk jagter bandet på dette udspil en moderne fortolkning af den klassiske musik og lader fra start til slut højttrukne violiner danne grundlaget for pladens lyd. Heri blandes et sammensurium af instrumenter og lyde, der gør, at de på en halv time kommer særdeles vidt omkring.
Visse steder er tempoet højt, legesygt og fremadbrusende a la Clap Your Hands Say Yeah. Andre steder er det dybt melankolsk og eftertænksomt. Der er smukke ballader, hvor et afdæmpet lydlag og yndig vokal skaber en flot variation, men desværre også for mange numre, hvor bandet vil for meget. Det er i for sig ikke en dårlig ting, men hos Parenthetical Girls bliver det desværre ofte for sammenrodet og skramlet.
Bandet forsøger sig med dybe blæseinstrumenter, men der kommer flere lag i musikken, end vokalen kan kapere. Selvom det på sin vis er befriende at blive vugget ud af de rene violintoner, fremstår det hele for kaotisk – og irriterer således mere, end det fascinerer.
Frontmanden Zac Penningtons vokal er i dén grad skrøbelig. Flere steder hopper han nærmest valsende af sted, imens der andre steder indbydes til stille stunder. Problemet er, at den spinkle stemme på enkelte numre helt drukner i de mange musikalske lag. Vokalmæssigt kommer bandet godt af sted med et falsetlydende kor, der går igen igennem hele pladen, ligesom en kvindelig gæstevokal på det næstsidste nummer, “Windmills of Your Mind”, er et dejligt bekendtskab.
Selvom bandet i bestræbelserne på kreative indspark ofte famler i blinde, rammer de af og til enkelte numre, der bør fremhæves som sande perler. Sjette skæring, “Young Eucharists”, balancerer smukt det klassiske, iblandet nærmest rockede elementer og en smule elektronik. Vokalen skærpes flot, og en glimrende variation i stil og tempo gør dette til pladens højdepunkt. Nummeret opfølges af det instrumentale titelnummer, hvor mødet mellem buldrende blæsere og klassiske violiner er så ufatteligt tæt på at få ballonen til at sprænge, at man efterfølgende blot er endnu mere imponeret over, hvor elegant det er skruet sammen.
Man må tage hatten af for Parenthetical Girls’ lyst til at ville lege og udfordre den klassiske musik. Bandet træder til stregen og af og til over. Det er langtfra ambitionerne, det skorter på, men dele af pladen drukner næsten ved at være for alternativ og have for mange elementer med. Der er dog andre steder tegninger til noget virkelig interessant, og det løfter Entanglements over det jævne middelstadie.
Læs også Undertoners anmeldelse af:
Parenthetical Girls: Safe as Houses
