Foto: Richard Dumas
Savages er et af de bands, der hver festivalsæson bliver fremhævet – ikke bare på grund af talent, men især også grundet en stor portion hype. Inden koncerten på dette års Primavera, havde den britiske postpunk-kvartets debutplade, med titlen Silence Yourself, modtaget det ene sæt rosende ord efter det andet, og de fire piger fra London havde sågar tyvstartet festivalen med en hurtig optræden på den såkaldte Red Bull Tour Bus, der stod parkeret ude foran selve festivalområdet. Smagsprøven dér gav mig i hvert fald forhåbninger om, at der ikke bare var tale om hype, hvad angik Savages.
Det var da også debuten, der fik mest spilletid, mens solen så småt var på vej ned over Barcelona. Forrest stod Jehnny Beth, mens hun og resten af de sortklædte briter præsenterede publikum for deres rå og kontante postpunk. Selve koncerten lagde ud planmæssigt, og det varede ikke længe før Beths rolle som kontrollerende og opildnende frontkvinde smittede af på publikum, der lettere ironisk gengældte med kærlighed over for Savages’ kolde og følelsesforladte kompositioner.
Der skulle dog kun gå et kvarter, før forbindelsen til Gemma Thompsons guitar røg. Der blev ihærdigt kæmpet for en løsning, mens Ayse Hassan og Fay Milton fik tiden til at gå med at fortsætte deres respektive bas- og trommestykker ud i én uendelighed. Desværre havde Savages på dette tidspunkt mistet noget af publikummet, der så småt begyndte at søge mod andre dele af festivalpladsen.
Derfor var det også ærgerligt, at koncertens intensitet var dalet til noget nær et nulpunkt, hvorefter kvartetten var nødsaget til at kæmpe sig op igen. Det blev først og fremmest gjort med den repetitive ”Flying to Berlin” fra bandets debut-ep og lidt senere ”Husbands” fra Silence Yourself. Med oddsene imod sig gjorde Savages det dog klart, hvor al hypen kommer fra, og efter at have været helt nede, fik de fire piger stille og roligt kæmpet sig tilbage og fik med ”Fuckers” afslutningsvis sat fint punktum for aftenens ellers uheldige udvikling.
Alle med hang til den aktuelle postpunk-revival burde gøre sig selv den tjeneste at opleve Savages, når de gæster Roskilde Festival denne sommer. For på trods af et ærgerligt udsving var dagens koncert bestemt bestået, og jeg ser frem til at opleve, hvad de fire briter kan gøre med et længere og mere sammenhængende sæt.
Jeg modtog albummet den 8. maj, og jeg har aldeles svært ved at få den af grammofonen. I mine ører en af de bedste nyere udgivelser inden for genren. Jeg skal desværre ikke til Roskilde, men jeg tør godt vædde med, at de spiller på Loppen eller Stengade til efteråret. Og lad os gætte på, at Iceage varmer op. Det er jo efterhånden blevet en klassiker.